Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
51
Saa er der fremdeles nogle hvalarter, som det ikke er værd
at omtale nøiere; det er’ hrafnlivalr (seihval) og hvitwgr (hvidfisk);
disse kaldes hvitingar, fordi de er snehvide af farve; men de
fleste andre hvalarter er sorte paa det nær, at der paa nogle er
hvide flekker, saasom paa skjaldhvalr (en delfin) eller paa geirhvalr
eller paa baröhvalr (kaskelotten). Alle de hvalarter, som jeg nu
har nævnt og mange andre, er godt spiselige.
Den hvalart, som heder ßskreki (vaagehval), har menneskene
næsten mest nytte af, fordi den ude fra havet driver tillands
baade sild og al slags anden fisk; dens natur maa vække
forundring, fordi den kan omhyggelig skaane baade folk og baade
og drive til dem sild og aislags fisk, som om den var udrustet
eller sendt af Gud til dette, og som om det var et hverv, den
var forpligtet til at udføre, saa længe fiskerne driver sin fangst
i fred. Men hvis de bliver usams og begynder slagsmaal, saa
der flyder blod, saa er det som om denne hval forstod det, og
saa svømmer den ind mellem landet og fiskene og driver dem
alle uden undtagelse bort fra dem og ud i havet paa samme
maade, som han før havde drevet fiskene til dem. Denne hval
er ikke af større længde end 30 alen, eller de største 40 alen.
Folk kunde, godt spise den, hvis det var tilladt at fange den
eller tilføie den nogen skade. Men da den altid gjør stor nytte
for folk, saa er det ikke tilladt at fange den eller tilføie den
skade eller fortræd.
Der er en hvalart, som heder baröhvalr (kaskelot), og de
hvaler har tænder, som ikke er større, end at man af dem kan
forfærdige meget store knivskafter eller tavlbrikker. De er ikke
olme eller ildesindede, men snarere spagfærdige og søger saa vidt
mulig at undgaa at møde fangstmændene. De er næsten saa
store som de hvaler, jeg sidst har omtalt. Men en hval af samme
art har mange tænder i skallen, noget over 70.
En hvalart kaldes sléttibaka (nordkaper), og den har ingen
finne paa ryggen. Den er næsten saa stor som hine, jeg sidst
har omtalt. Men sjøfolk er meget bange for den, thi den har
den egenskab, at den gjerne tager fat paa skibe.
Fremdeles er der en hvalart, som heder hafrkitti (haakjærring),
og den er saa underlig beskaffen, at den har fedthinde og talg i
bugen ligesom slagtefæ. Disse hvaler bliver ikke større end 30
alen, og det er kun de største, som bliver saa lange; disse hvaler
er godt spiselige.
Saa er der fremdeles hvalarter, som er olme og fiendtlige
mod folk og søger stadig at gjøre det af med dem, hvor de kan
komme til; den ene heder rosshvalr og den anden rauökembingr
(hvalross). De er fulde af had og ondskab og bliver aldrig trætte
af at dræbe folk; thi de farer over hele havet og søger at finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
