Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 •JARLSBERG OG LARVIK AMT.
hvalvaag og stænger for den uden dens minde, som eier hval
vaagen, da eier den hvalen, som eier vaagen. Han skal betale
den anden for hans umage efter seks skjønsomme mænds
kjen-delse. Men hvis en mand drev ind hval i en vik, som ikke
tilforn var hvalvaag, saa beholdt han, som veidede, halvparten,
og den, som eiede viken, halvparten.
«Kongespeilet», der er fra omkring 1275 til 1280, og som er
et norsk skrift, antagelig forfattet i Namdalen fogderi, omtaler
og beskriver hvalerne meget nøie. Skriftet viser et saa
indgaaende kjendskab til de enkelte arter, at det ikke kunde er
hverves, uden at der var drevet fangst af hval. Forfatteren
omtaler særlig havet omkring Island som rigt paa hvaler.
Beretningen hidsættes her i oversættelse, idet de oldnorske
hvalnavne er oversatte saaledes som O. Nordgaard har fortolket
dem. Det bør erindres, at 1 alen i Kongespeilet var kortere end
vor alen.
«Fra farvandene omkring Island er efter min mening særlig
værd at bringe i erindring eller at omtale de hvaler, som holder
til i havet; der er mange arter og de er af forskjellig størrelse.
De hvaler, som kaldes hnyöingar (grindhvaler), er de talrigste og
bliver 20 alen lange; men mange af dem er mindre, ikke
længere eud 10 alen, og de andre har en størrelse mellem disse.
Men disse fiske har hverken tænder eller barder, og de er ikke
farlige hverken for skibe eller folk ; snarere søger de at undgaa
fangstmændene, og dog bliver de stadig fanget og drives mod
land i hundredevis. Der, hvor de bliver fanget i stort antal, faar
folk stort udbytte af dem.
Videre er der andre smaa arter af hvaler, som hnisa (nisen),
som ikke bliver længere end 5 alen, eller leiptur (en delfin) som
ikke bliver længere end 7 alen.
En art hval, som man kalder vpgnhvalr (staurhyrning), bliver
ikke længere end 12 alen; de har tænder efter sin størrelse;
deres fiendskab mod andre hvaler er som hundenes mod andre
dyr; thi de samler sig i flokke og gaar løs paa store hvaler.
Hvis en stor hval gaar alene, bider de den og trætter den
tildøde. Det kan og hænde, at hvalen til sit forsvar dræber
mange af dem med sterke slag, forend de naar ind paa den,
eller før den dør.
Saa er der fremdeles to hvalarter, den ene heder andhvalr
(nebhval), men den anden svbihvalr; de bliver ikke længere end
25 alen, og det gjælder endda kun dem, som bliver længst. De
er ikke spiselige; thi det spæk, som kommer af disse hvaler, kan
folk ikke fordøie og ei heller andre dyr, som æder det; thi det
gaar allevegne gjennem ham og ligesaa gjennem træ, og selv om
det er horn, saa holder det ikke tæt, hvis det staar nogen tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
