Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN. 67
føcle til sig; thi dens mave er ren og tom. Den kan ikke godt
aabne munden, thi de barder, som sidder i munden, reiser tvert
for munden, naar han lukker den høit op, og det bliver ofte
hans bane, at han ikke kan lukke munden igjen. Den er ikke
paagaaende mod fartøierne; den har ingen tænder; det er en fed
fisk, og folk kan godt spise den.
Der er endnu en art hval, som kaldes rey hr (finhval), og
det er den mest velsmagende af fiske. Det er en spagfærdig
fisk og ikke farlig for fartøier, skjønt den kommer dem nær; den
fisk er stor og lang. Det er sagt, at den største, som man har
fanget, er 13 halve snese alen lang, det er 130 alen; den bliver
ofte fanget af fangstmændene, thi den er spagfærdig og
lemfældig. Den er og bedre i smag og lugt end nogen af de andre
fiske, som nu har været omtalt; den er dog brav fed; den har
barder og ingen tænder. Det heder og, at kunde man faa fat i
dens sæd, saa at man var sikker paa, at det var hans, og ikke
af andre hvaler, da vilde det være det tjenligste af alle
lægemidler, baade mod øjensygdomme og spedalskhed, mod koldfeber
og hovedpine og mod alle de sygdomme, som folk faar. Dog er
mange andre hvalers sæd god til lægemidler, om ikke saa god
som dennes. Nu har jeg regnet op alle de hvaler, som man
fanger.»
De tal for længden af hvalerne, som angives i Kongespeilet,
er meget for store, hvis alen opfattes som 2 fod. Derimot bliver
det et slags symmetri, om 1 alen opfattes som 1 fod, skjønt
ogsaa da længden i regelen bliver for stor.
Nedenfor angives hvalernes længde i fod efter E. Collett og
efter Kongespeilets «alen».
Længde i fod.
Længde i
Kongespeilet
i alen.
Reyör, finhvalen..........60—65 op til 75 130
Noröhvalr, grønlandshvalen . 40-—50 op til 65 80—90
Earfihvalr, kaskelotten . . . 40—60 30—40
Sléttibaka, nordkaperen . . . 47—48 op til 53 30—40
Skeljungr, knølhvalen .... 35—45 op til 52 70—80
Fiskreki, vaagehvalen .... 25—30 op til 33 30—40
Svfnhvalr, nebhvalen .... 25—30 25
Hnyöingr, grindhvalen . . . 15—20 op til 26—28 20
Vçgnhvalr, staurhynning . . 20—25 12
Nåhvalr, narhvalen .... 15—20 20
Leiptr, delfin............6—7 7
Hnisa, nise..............5—6 5
Nordmændene i middelalderen forstod at fange hval med
skud eller harpun; men Peder Claussøn skriver omkring 1599, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
