Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
man i gammel tid har brugt mange maader i disse lande til at
fange hvalfiske, men paa grund af menneskenes uduelighed var
de kommen af brug, saa at de nu ikke vidste noget raad til at.
dræbe hvalen, uden naar den drev iland til dem.
Ved Norges vestkyst, navnlig i skjærgaarden omkring Bergen,
har man siden arilds tid paa en meget primitiv maade fanget
den mindste art af finhvalerne, nemlig vaagehvalen, men denne
fangst har aldrig havt nogen større betydning.
Der er flere hvalvaage i skjærgaarden omkring Bergen,
saasom Skogsvaag, Tellevaag, Østfjordspollen, Glesvær, Florevaag,
og flere «kvalvaage», hvoraf hvalens navn vaagehval.
Den bedste af disse poller har altid været Skogsvaag paa
Sotra (Sartorøen); et gammelt brev fra 1300-aarene viser, at
bi-skopen i Bergen havde gjort hvalfangsten i Skogsvaag til
bispestolens eiendom.
Vaagehvalen pleier at komme i maanederne april til juni.
Her holdtes denne tid vagt, og naar hvalen var kommet ind i
vaagen, gjaldt det forst at stænge den inde, saa den ikke kom
ud igjen. Vaagen har et meget trangt indløb; dette stængtes
med en not, og saa var hvalen fangen : thi det store dyr, der med
største lethed kunde gaa igjennem noten, gjør det aldrig. For
at dræbe den begyndte man at skyde paa den med pile. Disse
pile har en jernspids af 20—25 cm.s længde, der sidder fast i
et træstykke saaledes, at naar pilen træffer, saa gaar kun jernet
ind i dyret, medens træstj’kket, der fortil ender stumpt og er
meget tykkere end jernspidsen, støder mod huden og falder af.
Disse pilespidser trænger kun ind i dyrets muskler, og blødningen
er høist ubetydelig. Efter 24 til 36 timers forløb begynder
imidlertid hvalen at vise, at den er syg eller forgiftet. Den kommer
hyppigere og hyppigere op til overfladen for at aande. Da
forsøger man at sætte harpuner i den. Hele den lille vaag sværmer
af baade, hver med en harpuner i forstavnen. Den, der sætter
den første harpun i hvalen, faar et ekstra stykke af denne.
Naar hvalen har faaet en eller et par harpuner i sig, bliver den
livligere i sine bevægelser, og de baade, som da ved sine
harpunliner hænger fast i den, kan føres af hvalen rundt vaagen.
Efterhvert, som den faar flere harpuner i sig, faar den flere
baade at slæbe paa, og det varer da ikke mange timer, for den er
saa udmattet, at den ikke kan gjøre mere modstand. Dyret
bugseres nu efter harpunlinerne tillands; der slaaes et taug om halen
foran sporen, og dyret skal trækkes paa det tørre; hertil trænges
en 50 til 100 mand.
Omkring en af de piler, der har truffet hvalen, er der et
parti af kjødet, der er ligesom raaddent, hvor der er gaaet brand i
saaret. Dette kjender ogsaa fiskerne godt til, og en pil, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
