- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
63

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.

63

skotlænder. Han har og gjevet mange gilde saker til den fine
kyrkja der, og bygja up tvo store «arbeiderboliger».

Det er i grunnen eit slags geni. Det, som han seter sig
i hovudet, det driv han fram, og han har raad til det. Men
alle dei folk, som eg talad med, syntes det var synd, at han
skulde kasta sin hugstyrke og rikdom paa «denne kvalfanging,
som aldri kunde svara seg». .Ja, so meinte folk, men Føyn
trudde paa den, og kven veit, om ikke hans tru verdt betre enn
andres? No vardt der og ladt in i eit stort skip plankar og
stokkar og bord til «guanohus». Han vil nytta affallet af dei
store kvalar, som han dreg i land. Og alt paa eigen kostnad
som det andre. Det er ei stordrift. Men folk riste paa hovudet
og sagde: «Den Foyn, den Foyn! Det er vel ein stridbukk,
kan du tru !»

Det var synd, sagde og mange, at ikke Føyn med sin
rikdom og driftshug skulde taka tilbodet hans Sideroff og gjera
no-kot ut af farten paa Sibirien. Men naar det gjeng utom hans
eigne planer, so er det raadlaust. Det var uplysande om
mannen, at han eingong kom til at tvista med ein annan, om det
var den fugtige luft i rumet eller ei tyting utigjenom glaset af
vatnet i flaska, som gjorde, at der tidt lagde seg vatsperlor
paa glaset. Det var daa nokot, som du maa sjaa, meinte
Foyn, at det er vatnet som tyter og siger utigjenom glaset.
Og dermed strauk han og vilde ikke høyra meir «snakk» om
den ting.»

Svend Foyn døde i Tønsberg den 28de november 1894, i
en alder af 85 aar.

Da Svend Foyn i 1868 havde opfundet sin granatharpun,
kunde, som berørt, de hurtige finhvaler efterstræbes. De havde
tidligere ikke været ænset.

Det viste sig, at finhvaler, som blaahvaler og seihvaler,
forekom i Atlanterhavet i store sværme.

I 1882 udløb Foyns patent; efterhaanden blev mange nye
selskaber dannede, og der oprettedes stationer paa forskjellige
steder paa Finmarks- og Tromsø-kysten, saasom ved Vardø, i
Sydvaranger, ved Syltefjord, Mehavn, Tufjord, Rolfsø og
(sydligst) paa Skaarø uordenfor Tromsø. Desuden en tid et par
norske etablissementer paa Murmankysten.

Fra disse stationer, ved hvis anlæg og drift har været
nedlagt oinkr. 4 millioner kr., har fangsten været drevet med indtil
35 fangstskibe, oftest med omkring 20.

Antallet af fangstskibe og antal fangne hvaler sees af
tabellen pag. 64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free