Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 •JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Den granatharpun, som det endelig lykkedes Foyn at faa
istand, bruges endnu, med den forskjel, at der nu bruges
tændsatser, der eksploderer paa tid, nogle sekunder, efterat harpunen
er udskudt.
Foyn havde andre vanskeligheder at overvinde foruden med
harpunen. Særlig var det vanskelig at faa tilstrækkelig sterke
hvalliner. Gang paa gang skjød han fast, og det saarede
dyr gik ud med linen. I timevis kunde den saa trække om
med den lille damper, indtil linen sprang, og dyret tabtes. Dette
hændte ikke sjelden i Svend Foyns første fangstaar.
Vinje har i 1870 i en artikel om Tønsberg skildret Svend
Foyn med hans sælfangst og hvalfangst.
«Underlegt nok, at denne drift med aa fara paa Ishavet og
skjota sæl, skal vera komen so serskilt til Tunsberg, som ikke
ligg so utimot vestkysten. Men, der kom dit ein mann ifraa
Tromsø, so nokre og tjuge aar sidan, som hadde voret med i
den drift derifraa. Og so er der eit par gamle sjømenn der
utanfor byen, som hadde voret med engelskmenn og hollenderar
paa den fangst, som desse nationer lenge hava drivet paa med.
Alle desse fortalde om all den sælen der nord, og Svend Foyn
var nok den fyrste tunsbergmann, som lagde sine pengar og
sin hugstyrke i denne drift, og var sjølv med i den, alt til lian
etter nokre aars tid kjende seg veiknad i augom af all den
isblinken eller vardt «snjoblind», som det heiter up i vaare
fjellbj’gder. Han vardt nok ellers og leid den, og so tok han
daa paa med denne fanging af kval ved nordkysten af Norge,
som han enno driv og utvidkar. Der laag imillom den andre
ishavsfloten dei tvo smaa dampskipa hans, som han har sine
kanoner paa til at skjota ut med harpuner paa kvalen. Der var
«lavetter» og spilverk med taugringar og alt som til høyrde.
Det var nokot vist rørande at sjaa den aldrande mannen, halt
af gigt, at bala der i kulden og prøva sine kanoner og harpuner
og «sprængsatser» ved at skjota paa ei stor kvalskinke. Han
prøvar seg fram og finn ut forbetringar liksom andre militærmagter
med sine riflad kanoner og tendnaalsgevær og bomber og
granater og kulesprøytor. Men her gjeld det kvalen og ikke folk,
og han er derfor ein menneskeleg mann Føyn i all sin
øydeleggjande krig, imot slike kultar som f. eks. Napoleon og audre
kongar.
Han er ein konge ellers og denne Føyn. Han er Tunsbergs
rikaste mann og ein sjølvstyring, so han aldri kan ganga i
sam-drotta med andre folk. Han kunde ikke eingong hava ein actie
i «Bjørn Farmand» (eller kanske det var ein annan dampbaat),
for den gjekk om sundagane med. Han er i slike ting ein rein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
