Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Fangsten foregik i vaar- og sommermaanederne. Blaahvalen
kunde kun fanges i juli og første halvdel af august, seihvalen
ligeledes omtrent i to maaneder fra midten af juni til midten af
august. Knølhvalen fangedes i marts og april, og saa fra juni
til midten af august, tilsammen 3 maaneder. Kun finhvalen
kunde jages i 4—5 maaneder, fra marts til ud i august. De
fleste af de hvaler, som aarlig dræbtes i Finmarken, toges i
nogle miles afstand fra kysten. Kun undtagelsesvis toges de i
større afstand fra kysten, dog undertiden paa bankerne udenfor
Bjørnøen.
I 1881 fangedes med 11 fangstskibe 221 blaahval og 52
finhval, i 1885 med 33 fangstskibe kun 34 blaahval, 337
finhval, 92 knølhval og 724 seihval, og da prisen paa tran og
guano samtidig var lav, drev flere selskaber med tab.
Hvalerne maatte søges længere ude, og de maatte have
slæbebaad for at bringe dem til stationerne i Finmarken.
Fra 1900 og senere drev flere selskaber i nærheden af
Bjørnøen, og udbyttet var godt trods den lange slæbning til
Finmarken.
Siden Foyns tid er der foretaget mange forandringer og
forbedringer i hvalfangsten, efterat denne er drevet paa de
forskjelligste have.
Hvalfangsten ved den norske kyst ophørte i 1904.
Ved lov af 7de januar 1904 blev det nemlig forbudt i et
tidsrum af 10 aar fra lovens ikrafttræden at jage, anskyde eller
dræbe hval paa norsk sjøterritorium i de tre nordligste amter
samt overhovedet at ilandbringe hval i disse amter.
Tiden er senere forlænget 10 aar fra 1ste februar 1914 (lov
af 28de juni 1913).
Ved stortingets beslutning af 18de mai 1904 blev det
samlede erstatningsbeløb bevilget med 280 000 kr. til fordeling
mellem 11 nærmere angivne selskaber.
Den nævnte lov kom istand, væsentlig fordi fiskerne havde den
feilagtige mening, at hvalfangsten var aarsag til daarlige
torskefiskerier. Saa urimelig denne lov og dens forudsætning end var,
skadede den neppe synderlig hvalfangerne, eftersom hvalerne da
var aftaget saa sterkt, at fangsten ikke gav synderligt udbytte.
Den norske hvalfangst paa nordfelterne til 1912.
Eftersom den norske hvalfangst tog fart, undergik fartøierne
forskjellige forandringer baade i størrelse og udstyr.
Fangstskibene var i den første tid smaa, fra 60 til 80 fod
lange, med 15 til 25 hestekræfter; baaden var af og til ikke
saa sterk som hvalen, derfor var der sidelemmer, som kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
