Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
67
gjøre fangstskibet tyngre at slæbe. Naar da hvalen tilslut
var dræbt, tog det ofte lang tid at hugge hul i kjæverne
for en kjetting til at slæbe. Fangstskibene blev snart bygget
større og flk sterke maskiner, saa hvalen slæbtes iland efter
sporen.
Fangstskibene har nu en længde af over 110 fod og kan
gjøre en fart af 12 å 13 mil.
Indhivningsspillene er forbedret. Kanonerne er oftest
forsynet med glycerinrekyl, og kanonpullerterne sættes nu fast i
skibets bund, før i en dæksplate, som ofte løsnet.
Da fangsten blev drevet langt fra land, anvendtes en
haand-luftpumpe til at pumpe luft i de dræbte hvaler, saa disse kunde
flyde, og derved kunde flere hvaler slæbes til land samtidig.
Senere er der anbragt luftpumpe med dampkraft og med
tilhørende slanger for at pumpe luft i de dræbte hvaler.
Før blev spækket hugget istykker ved haandkraft paa bænke
med hakkeknive. Derefter fik man knive af ca. 2 fods bredde,
som blev drevet med damp og gjorde ca. 50 hug i minuttet.
Senere benyttedes roterende hakkeknive, som gjør ca. 200
omdreininger i minuttet.
Kjødet og benene blev og ophakket ved haandkraft, med
sag, øks og kniv. Senere flk guanofabrikerne svære roterende
hakkeknive, som kunde kappe de største ben.
I Finmarken toges hvalen ind paa stranden ved høivande,
og flænsningen foregik da alene ved lavvande. Saa anvendtes
dampkraft til at hive hvalen op paa en flænseplan, høiere
end høieste vandstand, saa flænsningen kunde foretages til alle
tider.
Den vigtigste forandring ved tilgodegjørelsen af hvalen er
de store kogerier, som først indrettedes af Chr. Christensen i
Sandefjord og O. Wegger ved Sandefjords mekaniske værksted.
Der anvendes store dampskibe af optil 8000 tons drægtighed;
paa fordækket er der mange store kogekjedler, og under dæk er
en roterende hakkekniv, hvorfra spækket føres op til kjedlerne
ved en elevator. Hvalerne flænses langs siden, og spækket hives
ombord ved dampvincher og fores straks til hakkekniven.
Naar tranen er kogt og afklaret, tappes den i store
jerntanker i underrummet; enkelte flydende kogerier har plads til
30 000 fade tran. Naar fangsten paagaar, kan indtil 400 fade tran
koges pr. døgn.
Fra den tid man begyndte med flydende kogerier, er
nyttig-gjørelsen af raastoft’et dog ikke, som det burde være.
I hvalfangstens første dage blev alt af hvalen tilgodegjort.
Nu tilgodegjøres ofte kun spækket ved flere af de stationer, hvor
der alene drives med flydende kogerier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
