Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Sælfangst.
I Ishavet har hvalrossen og derefter sælerne, grønlandssælen,
klapmydsen og storkobben, været gjenstand for fangst. Ogsaa i
jagten paa hvalros har folk fra Jarlsberg og Larvik amt deltaget.
Den første, som sydfra drev hvalrosfangst i Nordishavet, var
skipper Per Mikkelsen fra Stokke. Han havde station i
Hammerfest og holdt paa i flere aar, men gjorde det ikke rart. I
1844, det sidste aar han var paa fangst, var Svend Foyn
ombord hos ham.
Tidlig i det 17de aarhundrede var der mange hvalros paa
Beeren Eiland, og fra et engelsk skib dræbtes i 1606 paa 6 timer
7—800 stkr., i 1608 endog over 900 stkr. paa 7 timer, efter
hvad Keilhau beretter i 1831.
Senere forfaldt hvalrosfangsten i disse farvande, indtil
nordmænd atter i 1819 begyndte at drive fangst omkring Beeren
Eiland og Spitsbergen, og i flere af de paafølgende aartier var
hvalrossen det vigtigste af alle «Østisens» fangstdyr. En norsk
fangsimand, der overvintrede paa Beeren Eiland i 1824—25, flk
en fangst paa henimod 700 stkr., og lige til 70 stkr. kunde her
dræbes paa en dag. Det er særlig fra Finmarken og Tromsø
amt, denne fangst har været drevet.
I løbet af 14 aar, mellem 1821 og 1834, blev alene til
Hammerfest indført tilsammen omkring 11 000 stkr. hvalros, og
der gjordes ofte fangster af 100 stkr. pr. skib.
Endnu i 30-aarene blev paa fangstfeltet gjennemsnitlig
fanget mellem 1000 og 2 000 stkr. aarlig; men snart aftog deres
antal, og henimod 70-aarene var den i det væsentlige helt
forjaget fra Beeren Eiland og Spitsbergens vestside.
I 80-aarene var antallet sjelden over 1 000 stkr. (et gunstigt
aar var 1887 med 2 187 stkr.), men i regelen fra 700 ned til
300 stkr. I 90-aarene gik antallet lige ned til 75 (i 1895), men
var dog i regelen nogle hundreder.
Endelig har i det 20de aarhundrede antallet sjelden været
over 200 stkr. (i 1910 blot 33 stkr., i 1908 318 stkr.).
Gjen-nemsnitsværdien af en hvalros var i 1910 omkr. 80 kr.
De bedste fangstpladse i de senere aartier har været
Karahavet og havet syd for Franz Josefs land, samt østkysten af
Novaja Semlja. Ved Beeren Eiland viser den sig for tiden blot
tilfældig med drivisen.
Nansen traf den i august 1895 talrig endnu saa langt op
som ved nordranden af Franz Josefs land, under 81° 30’ n. br.
Hvalrossen har den største del af aaret sit tilhold mellem
drivisen under land og i de aabne klarer i ismarkerne. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
