Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆLFANGST.
119
sommeren og hosten gaar den gjerne paa land, og hviler
flokkevis i stranden. Den kan gaa lige ind til bunden af fjordene,
selv om vandet her er ferskt, naar der blot findes føde nok, og
isen er saa tynd, at den kan brydes (Collett).
Fangsten af hvalros har aldrig været af nogen betydning
for amtet.
I sælfangsten har byerne i Jarlsberg og Larvik amt deltaget.
Fangsten af ishavssæler har været drevet længe, men først i
1820-aarene begyndte de første regelmæssige fangstekspeditioner fra det
nordlige Norge, oprindelig for hvalrossens skyld, medens sælerne
dengang fangedes i mindre antal. Senere har ekspeditioner aarlig
været udrustede, især fra Tromsø og Hammerfest, og fra 1848 af fra
enkelte af det sydlige Norges byer, især fra Tønsberg, Sandefjord
og Arendal; i de seneste aar har Aalesund deltaget i fangsten.
Svend Foyn, der som berørt, havde deltaget i hvalrosfangsten,
lod sommeren 1845 bygge et fartøi af udsøgte materialer,
beregnet paa at kunne gaa i isen. Det blev sterkt og stivt, men
ogsaa smidigt og letvindt til at klare sig i en snever vending.
«Haabet», som det kaldtes, blev mønsterskibet for de senere
sælfangere. «Haabet» skal have kostet 16 000 spd.
Begyndelsen blev alt andet end opmuntrende. 937 sæl var hele
fangsten. Der var 14 dages uafbrudt taage i den bedste fangsttid.
Mandskabet var uøvet. Det var vanskeligt at faa midler
til en ny ekspedition til det næste aar, 1847, og det var ikke
skikkeligt mandskab at faa. Det gik imidlertid godt. Fangsten
blev 6 600 sæl, med hvilken ladning der seiledes til Altona, hvor
spækket blev kogt.
I 1853 byggede Foyn «Elieser», som var betydelig større
end «Haabet», og senere «Morgenen».
Foyn var alene indtil 1852. Da kom Cornelius Bull med
«Fremad»; den fik 1133 sæl og 1 bjørn, medens «Haabet» fik
9 000 sæl. 1853 kom O. H. Gundersen til med «Norske Bonde»;
«Haabet» flk 9 600, de to andre tilsammen 4 350. I 1854 var
der hele 8 skibe; samlet fangst 28 588 sæl. I 1855 respektive
7 skibe og 21 696 sæl. I 1856 10 skibe og 28 223 sæl. I 1857
14 skibe og 61017 sæl (deraf 21 239 ungsæl). I 1858 12 skibe
og 29 000 sæl. I 1859 13 skibe, 25 900 sæl 20 hvalros.
Dette var begyndelsen til sælfangsten fra det sydlige Norge.
De sæler, som er gjenstand for fangst i Nordishavet, er efter
Collett:
Russekobben, ogsaa kaldt grønlandssælen eller Jan Maynkobben
(j)hoca grønlandica), holder til i den kolde polarstrøm i det belte,
som er fyldt med drivis. I Ishavet nord for Europa har den to
noksaa adskilte ynglepladse, hvor den samler sig i mængde for
at føde, nemlig Østisen, som er drivisen og iskanterne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
