Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆLFANGST.
123
forbi Kap Farvel og op i Danmark-strædet, hvor de samles i
enorme masser for at undergaa sin haarskiftning. I august eller
tidligere viser de sig atter under Grønlandskysten i udmagret
tilstand, men holder sig resten af aaret for det meste tilhavs,
indtil de atter i aarets første maaneder trækker mod syd for
at yngle.
Desuden yngler spredte partier langs Vestisen omkring Jan
Mayn, og lejlighedsvis endnu længere mod nord; denne stamme
synes i det hele ikke at deltage i de grønlandske massers træk,
men at tilbringe hele aaret i Vestisen. Efter yngletiden vandrer
disse sværme i regelen mod nord og kan, som ovenfor nævnt, i
visse aar træffes helt oppe i havet omkring Spitsbergen og Beeren
Eiland.
De norske fangstmænd pleier at begynde sin fangst i juni
i Danmark-strædet, efterat ungsælfangsten er sluttet ved Jan
Mayn. Klapmydserne er endnu i godt huld, men de afmagres
hurtig under fældeperioden, som nu indtræder, og fangsten
ophører derfor henimod slutningen af juni.
Fangsten begyndte i Danmark-strædet i 1876 og var i
begyndelsen rig; i løbet af de nærmeste 8 aar blev dræbt henimod
en halv million stkr., eller omkring 50 000 stkr. aarlig, og næsten
ligesaa mange antoges anskudte uden at være komne til nytte.
Endnu i enkelte af 90-aarene kunde antallet være over 50 000
stkr.; senere har det i regelen været betydelig mindre, og kun
sjelden over 20 000 stkr. aarlig.
Fangsten i Vestisen har altid været af mindre betydning,
skjønt den ogsaa her leilighedsvis har været ikke ringe (saaledes
i 1898 og 1902).
Medens klapmydsen ligger oppe paa isen, er den temmelig
sky og vanskelig at komme nær; har den ligget saa længe oppe,
at pelsen er bleven tør, er den dog noget uvilligere til at gaa i
vandet. Den søger altid at ligge høit paa isen og tager gjerne
ophold paa isflagenes top, om dette er muligt. I sjøen bevæger
den sig med utrolig lethed og er istand til at gjøre sprang fra
vandet op paa et par meter høie isflag.
Hannens hætte kan opblæses til en betydelig størrelse; den
antages at gjøre tjeneste som et luftreservoir før dukningen, da
den ofte kan sees at blive fyldt umiddelbart før sælen gaar i
vandet.
Ungen fødes i Vestisen paa isflagene i marts eller april,
undertiden først i begyndelsen af mai.
En fed grønlandssæl giver 23—31 kg. spæk, men den
aftager i fedme udover sommeren, saa den kun giver 9 kg.
Klapmydsen giver i mai 30 til 90 kg. spæk og en storkobbe
46 til 138 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
