Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Storkobben er blandt ishavssælerne i det hele en kystform,
som væsentlig tilhører drivisen under land og de store
ishavs-fjorde med deres nærmeste omgivelser; som regel træffes den
ikke langt ude i det aabne hav eller ved de bratte kyster.
Høsten og vinteren tilbringer den i eller ved fjordene, helst hvor
strømmen er saa sterk, at isen ikke vil lægge sig helt; her
holder den hele vinteren aandehuller aabne under isdækket.
Naar isen om forsommeren løsner, følger ofte sælerne
drivisen tilsjøs og holder sig gjerne ved dennes yderrand; men
saasnart denne paa det større dyb fordeler sig, og vandet bliver
isfrit, søger blaasælen atter ind mod land. Den holder sig i det
hele helst paa det grundere vand, fra 150 meters dybde indtil
lige op i stranden, eller mellem raakerne ved den faste is inde
i de større fjorde.
Den er mindre selskabelig end de øvrige ishavssæler; i
regelen træffes den enkeltvis eller et par stykker sammen, og
blot hvor isen er spredt, kan flere stykker hvile paa samme
isflag. Under parringstiden holder de sig noget mere samlede, og
mindre flokke paa omkring 50 stkr. har undertiden været
iagttagne.
Ungen fødes paa isen i april eller mai, undertiden først
i juni.
Blaasælen er godmodig af natur; den er yderst sky, medens
den ligger paa isen, men forholdsvis let at komme nær i vandet.
Den sover dels paa isen, dels i vandet, og ligger gjerne paa
isflagene en gang i døgnet for at hvile og sole sig.
Klapmyds (cystophora cristata) er, ligesom grønlandssælen, en
ægte havsæl, der tilbringer næsten hele sit liv i drivisen langt
fra land. Dens hovedtilhold er, under vekslende aarstider, havene
omkring Grønland og hele isranden nedover langs
Labradorkysten og Danmark-strædet; fremdeles langs isranden ovenfor
Island og omkring Jan Mayn (Vestisen). Enkelte aar kan den
vandre op mod Spitsbergen og Beeren Eiland, men trænger
sjelden ind i Barentshavet eller op mod Novaja Semlja, og tilhører
saaledes ikke, uden mere tilfældig, Østisen.
Nordmændenes fangst af klapmyds foregaar væsentlig i
Danmark-strædet, desuden langs isranden nordenfor Island og
omkring Jan Mayn. Udenfor disse store fangstpladse bliver
klapmyds sjeldnere dræbt af vore fangstmænd.
Hovedmassen af Vestatlanterhavets stammer kaster ungen
ved drivisen i den sydlige del af Davisstrædet, langs Labradors
kyster og nordenfor Newfoundland, sandsynligvis ogsaa i
Danmark-strædet. Herfra trækker de i april og mai, fulgt af ungerne,
ind mod kysterne af Grønland, hvor de kan trænge lige op til
henimod polarcirkelen; i juni eller juli trækker de atter sydover,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
