Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
egnen af Larvik, og endelig udvindes ikke lidet sand og singels
ved Svelvik.
Af ældre betydelige bergværker har der i amtet været tre,
Det jarlsbergske værk eller Konnerudværket, der blev drevet paa
blyglands, zinkblende og kobberkis og havde sine gruber i Skoger
og naboherreder, videre Fritsø jernværk, der smeltede jernmalm
fra gruber udenfor amtet, og Eidsfoss jernværk, som smeltede
jernmalm dels vundet inden amtets grændser, dels fra gruber ved Arendal.
Jarlsberg værk eller Konnerudværket har gjentagne gange
været i drift og er atter gjentagne gange nedlagt, sidste gang i
1913. «Det jarlsbergske sølvholdige bly- og kobberværk» var
dette bergværks gamle navn. Tidligere udvandtes af ertserne her
selve metallerne, sølv, bly og kobber, idet ertserne smeltedes ; i
senere aar er udvundet sølvholdig blyglands, kobberkis og
desuden zinkblende, som blev udført efter at være opberedet eller
vasket. Værket har en lang og i økonomisk henseende ikke
glædelig historie.
Jarlsberg værk havde omtrent 80 gruber og skjærp, deraf
laa paa Konnerud 20 gruber og skjærp, paa Gomperud 18, paa
Kikholt 13, nogle laa paa Svarterud gaard. Hovedgruben var ved
Konnerud og hed Wedels eie, hvis dagaabning ligger ca. 350 m. o. h.
Gruben ligger saaledes til, at der kan drives ind stoller til den
og nabogruberne. Den dybeste stoll er den saakaldte Kontaktstoll,
som er 800 m. lang og kommer ind i gruben Wedels eie 110 m.
under denne grubes dagaabning. Denne stoll er drevet nogle
aar før værket nedlagdes i 1913. Der var i 1913 drevet til et dvb
af 22 m. under denne stoll, saa at Wedels eies grubes dyb fra
munding bliver 132 m.
Kontaktstollen gaar først gjennem hornfels, kommer saa ind
i kalksten, gaar gjennem en forrykning og kommer saa ind i
kalksten med jernglands, saa gjennem en diabasgang og derpaa
ind i den ertsførende kalksten med kalkspataarer, zinkblende,
blyglands og kobberkis.
Ertsforekomsterne ved Jarlsberg værk optræder nær grændsen
mellem granit og siluriske kalkstene paa strækningen mellem
Drammen og Eikeren og mellem Drammen og Sandedalen. De
kaldes derfor kontakt- eller grændseforekomster. Der optræder i
ertsfeltet grønstengange, som de gamle kaldte blaabestgange, og
de antog, at ertsen fulgte disse. Der optræder i ertsfeltet
forrykninger, hvilke ogsaa maaske staar i forbindelse med ertsernes
forekomst.
Antallet af gruber og skjærp, som har været drevet i
gammel tid, angives, som berørt, til 80; Erland Thoresen nævner
dem i sin beskrivelse af værket ved navn. De fleste og største
gruber ligger omkring Wedels eie, nord og syd for hovedgruben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
