Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
127
Allerede berghaldene viser, at grubedriften her har været betydelig.
I Gomperudhangen laa Oran grube, som ogsaa har været drevet
i senere tid.
Malmbaandene kan være fra et par fod til et par favne
mægtige og kan føre malm 15 og 20 lagter (30—40 m.) efter strøget.
Forekomsterne af malm i Konnerudkollen under gaarden
Konnerud i Skoger blev først kjendt i 1646, og malmen blev prøvet og
smeltet i smaa ovne, ved hvilke der anvendtes blæsebelge, der
dreves for haand. Noget af malmen blev bragt til en hytte paa
Eker. Men driften standsede snart.
80 aar senere, i 1726, lod brødrene Cicignon malm fra disse
gruber bringe til Eidsfoss jernværk, som var sat i drift i 1698.
De troede, at malmen indeholdt jern, men disse bly- og
zinkmalme fandtes, som rimelig kan være, at fordærve jernet. 1
1727 opsatte en tysk smelter ovne for at prøve malmen.
I 1729, da J. F. Cieignon mutede gruberne, blev det
besluttet at opføre pukværk og hytte ved gaarden Selvik i Sande.
Han mutede ogsaa en del anvisninger paa Eker.
Cicignon flk dannet et participantskab bestaaende af grev
Fredrik Anton Wedel Jarlsberg, kaptein U. F. Cicignon,
stiftamtmand With i Kristiansand og oberstløitnant F. F. Hausmann og
flere. Værket flk privilegium 15de juni 1731, og dette blev drevet
paa sølvholdigt bly; hytten anlagdes paa gaarden Øvre Selvik i
Sande. Den første smeltning foretoges i 1734. Der opstod
uenighed mellem participantskabet, og greven overtog da hele
værkets drift i 1736 ; han indkaldte arbeidere fra Tyskland, og flyttede
værket fra Selvik til gaarden Eikholt i Skoger, der laa nærmere.
Grev F. A. Wedel Jarlsberg døde kort derefter (1738), men
sønnen grev Fred. Christian Otto Wedel Jarlsberg anvendte store
summer paa driften, uden at den lønnede sig, og han nødtes til
at skille sig ved værket. Der foresloges salg til regjeringen, men
det mislykkedes, og greven overlod det i 1753 til et nyt
participantskab for 70000 rdlr. I den tid, da de to grever af
Jarlsberg drev værket, fra 1736—1754, blev der udbragt af 100 376
tønder malm, i sølv 4 026 kg., i kobber 21 ton og i bly 363
ton, tilsammen af værdi 216 678 rdlr. (ca. 704000 kr. i vor
mynt). Dette nye participantskab, hvori deltog feltmarskalk
H. J. v. Arnoldt, vicestatholder J. Benzon og oberstløitnant
C. F. Hagemann samt kongen, flk 8de september 1755 nye
privilegier, men var ikke heldigere end den forrige eier. Driften
bragte ikke fordel, men flk storre og større gjæld;
participantskabet besluttede derfor i 1766 at oparbeide de malme, som var
udvundet, og saa standsede driften i 1770; i denne tid var
udbragt af 130 164 tønder malm, i sølv 3 350 kg., i garkobber
17 ton, i bly 11 ton, tilsammen af værdi ca. 506 000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
