Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
135
stilledes i andre lande billigt og godt jern ved koks og stenkul,
og det norske jern maatte ligge under i konkurrancen.
Det sees, at Norges jernproduktion i jernværkernes bedste
tid ikke udgjorde Vi6 af landets nuværende jernforbrug; men
driften af de norske jernværker var i sin tid meget lønnende, thi
jernet betaltes godt.
Prisen paa stangjern var i 1781 11 rigsdaler pr. skippund,
hvilket svarer til 216 kr. pr. ton, og prisen paa støbegods, det
vil sige kakkelovne, gryder og kanoner, var 8 rdl. pr. skippund
eller 157 kr. pr. ton.
I 1840 betaltes 100 dollar eller 370 kr. pr. ton for
stangjern fra Fritsø; almindeligt stangjern fra Fritsø solgtes i Danmark
i 1847—48 for 276 til 288 kr. pr. ton.
I statistiken over Norges handel i 1911 er en ton rujern sat
til en værdi af 54 kr., stangjern, boltejern og baandjern til kr. 125.20.
Eidsfoss jernværk i Hof herred laa paa gaarden Eids grund, mellem
Eikeren og Bergsvatn ved Eidsfossen, der har givet verket dets navn.
Det blev sat i drift 1697 af statholder U. F. Gyldenløves
halvbroder Casp. Herm. v. Hausmann; efter hans død 1718 blev det
drevet af hans arvinger. Senere havde værket flere eiere.
I 1795 solgtes det til grosserer Peder v. Cappelen paa
Austad ved Drammen, som satte det i god stand. Værket havde
1 masovn, 2 stangjernshammere, 1 kniphammer og et
dreierværk, alle samlede. Værket havde tidligere ogsaa en staalfabrik,
der 1703 fik privilegium paa 30 aar, og 1761 udelukkende
privilegium paa at tilvirke staal, indtil det ved plakat af 14de januar
1775 blev tilladt alle og enhver at anlægge staalfabriker. Malmen
kom dels fra Aaserud og Røkeberg gruber paa Eker, dels fra
Nødebro grube ved Arendal. Malmen fra denne grube bragtes i
fartøier til Drammen og derfra i baade op Drammenselven til
Vestfossen, hvorfra den førtes over land forbi sagbrugene til
Eikeren, hvor den indskibedes i værkets egne store jagter og
bragtes til masovnen. Kullene kom fra egne gode skoge og
derhos fra Hof og Lardal herreder indtil 3 mil fra værket.
Circum-ferencen blev udvist i 1752, efter greven af Jarlsbergs tilladelse.
Kulforbruget ansloges gjennemsnitlig til 6 000 læster.
Eidsfoss jernværks produktion har været:
Rujern Stangjern Støbegods
ton. ton. ton.
1781 . . . 493 383 6
1791 . . . 437 321 39
1813 . . . 147 108 69
1830—35 . . 279 55 175
1851—55 . . 815
1866—70 . . 900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
