- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
134

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

•JARLSBERG OG LARVIK AMT.

ton støbegods, 986 ton stangjern og 127 ton boltejern, plader og
spiker, og det aarlige nettoudbytte var 39 419 rigsdaler (ca. 121000
kr.). I 1818 producertes 691 ton rujern, 174 ton støbegods,
405 ton stangjern og 45 ton boltejern og spiker.

Arbeidernes antal i 1794 var ved værket 158 og ved gruberne 86.

I 1818 var arbeidernes antal ved værket og gruberne ialt 220,

Kulforbruget vekslede i aarene 1830 til 1835 fra 15 000 til
19 000 læster og var i gjennemsnit 16 750 læster aarlig. I disse
6 aar producerede værket i gjennemsnit aarlig 659 ton rujern,
149 ton støbegods, 514 ton stangjern, og gjenrtemsnitsværdien af
støbegodset og stangjernet var 164 000 kr. I aarene 1836 til
1838 har masovnens produktion i gjennemsnit været 844 ton rujern,
22 ton støbegods og i 1839 717 ton rujern, 80 ton støbegods.
Ved udgangen af 1835 beskjæftigede værket 60 faste arbeidere
foruden 30 tømmermænd og dagarbeidere.

I 1851—55 producerede Fritsø værk gjennemsnitlig aarlig
2 085 ton rujern.

I 1866 forsmeltede Fritsø værk 3 352 ton jernmalm, hvoraf
udbragtes 1 300 ton rujern og støbegods.

Ved masovndriften var forbruget af kul stort og kullene dyre.
og malmene blev ogsaa dyre: malmen var letsmeltelig, men ikke
rig, og der var tildels lang vei at føre den. Rujernets
produktionspris blev derfor høi, og driften kunde blot gaa, saalænge
jernet betaltes høit.

Fra midten af det 19de aarhundrede begyndte skogene at
stige i værdi og trækullene med dem.

Det lønnede sig bedre at forædle trævirket, end at brænde
det til trækul.

Driften af jernværkerne viste tilbagegang efter 1850, og i
1860- og 70-aarene blev det ene jernværk nedlagt efter det andet,
de fleste i midten og slutten af 1860-aarene. Fritsø værk ophørte
med at smelte malm i 1867 og ophørte med at tilvirke
stangjern i 1868. Driften ved værket omlagdes helt til anden
industriel virksomhed.

Tilvirkningen af samtlige Norges jernværker oversteg neppe
nogensinde synderlig 10 000 ton, størst var den 1841—45, da
den udgjorde 10 200 ton.

I 1840-aarene havde de norske jernværker et marked i de
Forenede stater.

I 1840-aarene begyndte det indenlandske forbrug af jern at
stige; forbruget her i landet udgjorde gjennemsnitlig i 1841—45
ca. 10 000 ton, medens det omkring 1900 udgjorde 100 000 ton
og i 1912 163 644 ton.

Da nye metoder for jernudvinding i 60-aarene indførtes,
ophørte driften ved de norske jernværker at lønne sig. Der frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free