Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
143
til 3.80 pr. m.3, skulde værdien af den fra Svelvik udførte sand
og singels paa forbrugsstederne have en værdi af 228 000 kr.,
vel at mærke paa forbrugsstedet, idet fragten af dette billige
materiale udgjør en væsentlig del af sandens værdi paa
forbrugsstedet.
Husflid og industri.
Husflid som næringsvei med tilvirkning af varer til salg er
ikke af betydning i amtet.
I Hedrum og Lardal er der maaske noget mere husflid end
ellers sædvanlig, idet rok og væv tildels er i brug päa gaardene
endnu; ellers har de billige fabrikvarer her som andre steder
indskrænket den hjemlige tilvirkning med salg af tøier og
vadmel.
Den vigtigste husflid er forfærdigelse af de almindelige
gaards-redskaber og reparationen af disse.
I gammel tid har tilvirkning af salt været drevet som et
slags husflid. Hist og her langs stranden af Sande stod svære
kjedler, hvori sjøvandet kogtes. De krævede et stort forbrug af
ved, men dette voldte ingen betænkeligheder i den tid, da
træmaterialer ikke havde værdi som udførselsvare. Denne
nærings-kilde maa have havt betydning for bygderne ved kysten; thi
mange gaardes landskyld var angivet i salt, ligesom gamle
kjøbekontrakter viser, at salt var betalingsmiddel.
De gamle stedsnavne, hvori ordet salt indgaar, skriver sig i
de fleste tilfælde fra den i ældre tid langs kysten i stor
udstrækning drevne saltkogning af sjøvand. Hid hører i dette amt
gaarden Saltko<p i Sem, hvilken gaard ligger ved Kristianiafjorden,
og hvis navn sikkert skriver sig fra kogning af salt.
Blandt pladse under Falkensten i Borre nævnes i 1723
«Saltboebacken», som er sammensat med saltbud, saltbod.
Saltboder nævnes ofte i forbindelse med den saltkogning, som var
almindelig. Om disse boder brugtes til beskyttelse af saltkjedlen
eller til oplagssted for det færdige salt eller til herberge for
saltkogerne, er uvist.
Hid hører ogsaa gaardnavnet Murkasle, udtales Mørkassle, i
Sande, der er sammensat med katlar, kjedler, og enten kan
betyde de murede kjedler eller kjedlerne ved sjøen, men antages
sikkert at komme af kjedler brugt ved kogning af salt.
Man kogte salt i ældre tid, fordi færdselsmidlerne var van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
