- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
144

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

•JARLSBERG OG LARVIK AMT.

skelige Og salttolden høi. Sjøvandet kogtes ind i aabne kjedler
i træskur. Saltet omtales som slapt, saa at det ikke kunde
maale sig med det spanske salt til konservering af fødemidler.
Saltkjedler var der paa mange steder, f. eks. ved Dyrdal i
Sandviken, paa Holmestrand, Snekkestad, Kommersøen o. s. v.

Haandværksdrift i større maalestok foregaar ikke. I de fleste
herreder er der haandværkere kun til bygdens eget behov. Til
salg udover landet forarbeides kjøretoier i Sande og Hof, ploge
og harve i Sandeherred samt møbler i Sem og Nøtterø. Teiens
patenterede sneplog forarbeides i Sande og afsættes for en del i
Sverige, men mest hjemme.

Ved haandværkstællingen i 1910 angives, at 822 drev
haandværk i bygderne som hovederhverv og 7 som bierhverv; desuden
angives 326 arbeidere, der beskjæftigedes ved disse bedrifter,
foruden haand værkeren selv.

I amtets byer drev 534 haandværk som hovederhverv og 9
som bierhverv. Disse beskjæftigede 818 mand foruden
haand-værkeren selv.

Industri. Efterat vandsagene kom i brug omkring 1530,
blev der mange smaa sagbrug i amtet. 1 1587 blev det bestemt,
at alle paa kronens og kirkens grund anlagte sage skulde
afskaffes, og i 1616 blev det forbudt at bruge nogen sag med
mindre vedkommende havde odelsgrund og ret til at sætte dam
stok og selv kunde skaffe sig sagtommer fra egen skog. Efter
reskript af 1688 blev der optaget en fortegnelse over, hvilke
sagbrug der skulde have tilladelse til at blive staaende. Der var
i 1688 søndenfjelds 1200 sage, der aarlig skar 6 389 700 bord
efter eiernes opgave, som vistnok var for lav. Det blev for hver
sag bestemt, hvor meget den havde lov til at skjære, de
saakaldte kvantumsage. Sagbrugseierne blev eneberettigede til at
kjøbe tommer, men kun saa meget, som de havde lov til at
skjære. I Langesunds tolddistrikt var der 72 privilegerede sage,
der tilsammen kunde skjære 433 700 bord. Sagenes antal i hele
landet blev reduceret til 664, og de kunde skjære 5 040 918 bord,
og de blev senere reduceret til 2/s eller 3 360 618 bord, hvad der
omtrent svarer til 46 675 tylvter tømmer aarlig for det hele land.

Den almindelige landkommission af 1661 siger om Tunsberg
len, at der var ingen aargangssage, men knn flomsage og
bækkesage; tilmed var det mest grantømmer, som skares,
eftersom skogene var næsten udhuggede, og der var lidet
furutøm-mer at faa.

Nogle bønder havde ved sine gaarde smaa bækkekverne, som
de kunde male paa til husbrug, naar det var flom, men ikke ellers.

Industrien var i det 18de aarhundrede ringe. I slutningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free