Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
163
Færøerne, Lodin, som i Estland løskjobte Olav Tryggvessøns moder,
og den hellige Hallvard, som seilede paa kjøbfærd til Gotland.
Harald Haarfagres søn Bjørn fik sit tilnavn Farmand paa
grund af sin handelsvirksomhed. Han havde efter sagaen mange
skibe i fart paa andre lande og kaldtes derfor farmand eller
kjøbmand. De fornemme mænd, som drog ud paa togt, var i
almindelighed vikinger og handelsmænd paa samme tid. I det
fremmede land holdtes kjøbstevne med de indfødte, og efterpaa
plyndrede de.
Det aar, da Harald Graafeld blev dræbt, eller i 965, kom
der et norsk skib til Færoerne. Føreren var fra Viken og eiede
gaard i Tønsberg; han seilede jevnlig til Holmgard og kaldtes
derfor Ravn Holmgardsfarer. Denne mand fra Tønsberg synes
saaledes at have havt handelsforbindelse baade med Færøerne og
med Rusland.
I Olav den helliges saga nævnes kjøbmænd i Tønsberg.
Saaledes førte islændingen Thorarin Nefjolfssøn den blinde kong Rørek
til Island, hvorfor han blev Olavs hirdmand. Han var, heder
det, af ringe byrd, men klog og forstandig; han havde skaffet sig
formue og anseelse paa handelsreiser.
Det heder hos Snorre i Olav den helliges saga, at «vikverjerne
kjendte bedre til kristnes sæder end folk nord i landet; for i
Viken var der baade vinter og sommer kjøbmænd, baade danske
og saksiske. Vikverjer för ogsaa meget i kjøbfærd til England
og Saksland, til Tlæmingeland og Danmark; men nogle var i
viking og havde vintersæde i kristne lande».
Tønsberg var den største markedsplads paa Østlandet paa den
tid, og det maa særlig være til Tønsberg, at disse kjøbmænd søgte hen.
Den norske handel og skibsfart i middelalderen naaede vel
sin største høide lige før borgerkrigen under Magnus Barfods
sønner og lige efter borgerkrigene under Haakon Haakonssøn.
Norske skibe seilede paa landene ved Nordsjøen og Østersjøen og
til Grønland og Hvitehavet.
I det 13de aarhundrede dreves handel paa England ikke
alene fra Bergen, men ogsaa fra byerne ved Kristianiafjorden,
Tønsberg og Oslo, saaledes som paavist af Alexander Bugge. I 1292
befalede Edward I, at der skulde anlægges sag mod en del
personer, som ved kysten mellem Tornham og Burnham i grevskabet
Norfolk havde overfaldt nogle «wykenger og berges» og andre
kjøbmænd fra Norge og røvet deres gods. Berges er en betegnelse
for folk fra Bergen, og det ligger nær at antage, at wykenger
vil sige folk fra Viken, vel nærmest fra byerne der, Tønsberg
eller Oslo; mulig har der dog, ligesom i vore dage, boet skippere
ikke bare i byerne, men langs hele fjorden, f. eks. paa Nøtterø
og Tjømø. Det er mærkeligt saa sent i middelalderen at støde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
