Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
paa ordet «viking» i dets oprindelige betydning. Viking betyder
efter P. .4. Munch en mand fra Viken.
Norske kjøbmænd havde efter Alexander Bugge slaaet sig
ned og grundet handelshuse i Ribe i Danmark, i Lynn i England,
i Brügge og Damme i Flandern, i Köln i Vesttyskland og i
Rostock. I Lübeck nød de toldfrihed. Mellem de udlændinger,
som ved 1200 gjæstede de store sildemarkeder i Skaane, var det
flere nordmænd end tyskere. Lovene og Kongespeilet vidner om,
at handelslivet i de norske byer ved midten af 13de aarh. var
ligesaa udviklet som i noget land nord for Alperne. Alligevel var,
da Haakon V Magnussøn døde i 1319, det meste af Norges handel
og skibsfart paa udlandet gaaet over paa tyske hænder.
Nedgangen var dog ikke kommet braat, men lidt efter lidt.
Kjøbmænd fra Vesttyskland (Sachsen og Westfalen) drev alt i
1 lte aarh. en udstrakt handel paa Norge; ja saa tidlig som ved
aar 1050 har «sudermænd», som sagaerne kalder tyskerne, seilet
mellem England og Norge. Alt i det 13de aarh. udskibedes
det meste af den trælast og sild, som kom fra Norge, paa skibe
fra Zuydersjøen og Vesttyskland. Endnu i førstningen af 14de
aarhundrede seilede dog mange norske fartøier paa udlandet. I
1308 blev det sluttet en handelstraktat mellem Norge og
Flandern, som selv næsten ikke drev skibsfart.
Fra det 13de aarh.s slutning findes et af den norske konge
udstedt fribrev for byen Hamburg, som viser, at trælast var den
vigtigste vare, denne bys borgere hentede i Norge ved de tider. Ogsaa
til de flanderske stæder, fremforalt til Brügge, datidens fornemste
handelscentrum nord for Alperne, fandt norske trævarer tidlig vei.
I Haakon Haakonssøns saga fortælles der, at Dagfinn Bonde
efter julen 1224 kom til Sandefjord, hvor der laa fuldt af
«suör-menn» (eller tyskere) med sine kogger. At det var for at hente
tømmer, at tyskerne laa i Sandefjord, er rimeligt.
Skjønt de Britiske øer i middelalderen havde overflod paa
ekeskog, foregik der helt fra omkring aar 1200, eller maaske fra
et endnu tidligere tidspunkt, indførsel af norsk gran og furu til
øerne. Navnlig paa overgangen mellem det 13de og 14de aarh.
vides der besked om denne handel, takket være gamle toldlister,
som er trukket frem fra rigsarkivet i London; det fremgaar af
listerne, at der gaves britiske byer, f. eks. Lynn og Boston, hvor
der i aarene 1303—07 aarlig indklareredes 20 til 30 skibe med
mere eller mindre fuldstændig ladning af norsk træ, og disse
skibe var dengang omtrent uden undtagelse af norsk nationalitet.
Den by, som drev den største handel og skibsfart, var
Bergen, som efter toldrullerne at dømme synes at have havt ikke
langt fra dobbelt saa mange kjøbmænd og skibe paa England,
som de andre norske byer tilsammen. Dernæst kommer Nidaros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
