Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
167
kom, at de tyske kjøbmænd var ypperlig organiserede og mere
kapitalsterke end nordmændene. I længden kunde de ikke staa
sig i kampen mod dem.
Landets aandelige og politiske nedgang i slutningen af
middelalderen skyldes for en væsentlig del handelens og
skibsfartens nedgang. Naar hanseaterne blev herrer over landets
udførsel, da var grundene de samme, som gjorde dem til herrer
rundt om i det nordlige Europa.
Hanseaterne og deres privilegier. Efter midten af det
14de aarhundrede kan hanseaterne ansees som fast bosatte i
Bergen. Fra sit «kontor» i Bergen og sine faktorier i Tønsberg
og Oslo styrede de Norges handel.
Mellem hansestæderne og de norske konger var striden
langvarig. I Viken gjaldt det især Tønsberg og Oslos privilegier,
der ofte stod i strid med de rettigheder, der tilstodes hansestæderne,
især rostockerne.
De rettigheder, som der stredes om, gjaldt dels den tid, i
hvilken de fremmede kunde handle, videre med hvem de kunde
handle, om kun med kjøbmændene i byerne eller ogsaa med
bønder og med andre fremmede skibe, videre om ret til at lægge til
bryggerne, at have oplag i land, at blive vinteren over i norske
byer, videre om det kvantum, der kunde handles med, om kun
engroshandel var dem tilladt eller tillige detailhandel, om tolden
o. s. v. De mange privilegier og breve, som udstedtes, dels til
gunst for hanseaterne, dels til gunst for de norske handlende,
stod af og til i aabenbar strid.
Den første traktat mellem Lübeck og Norge afsluttedes i
1250 og var grundet paa gjensidighed; nordmændene skulde
nyde de samme friheder i Lübeck som lübeckerne i Norge.
I 1278 indfandt der sig i Tønsberg gesandter fra de tyske
stæder, og Magnus Lagabøter udstedte det aar i Tønsberg det
første fribrev for tyskerne.
De fremmede kjøbmænd kunde i tiden fra 15de mai til 15de
august paa gader, brygger og i baade frit opkjøbe alle slags
smaavarer — saaledes ogsaa huder, naar de ikke beløb sig til et
deger (ti skind), og smør indtil 9 løb. Den kongelige forkjøbsret
blev indskrænket til kun at gjælde de tre første dage, efterat
varerne var anmeldt til kongens ombudsmand. Ingen tysk
kjøbmand skulde sættes fast for en forbrydelse, naar da ikke
straffen for denne gik ud paa livs eller haands fortabelse,
saafremt han kunde stille borgen for at ville indfinde sig i retten
og efterkomme den fældede dom.
Efter krigen 1284—85 blev det ved kalmarforliget fastslaaet,
at det skulde være tyskerne fra vedkommende 7 stæder tilladt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
