Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handei. og skibsfart.
175
kjøbmænd blev forbudt at handle gjæst med gjæst eller med
bønderne. De skulde ikke have lov til at ligge i vinterleie eller holde
egen husholdning, men have kost hos borgerne og bare handle med
bisper, prælater, adelige og kjobstadsmænd. Vilde derimod
tyskerne blive borgere i byen, da skulde de nyde de samme
rettigheder som disse. Men da skulde de opgive at leve ugifte og
inden to aar egte en indfødt eller udenlandsk kvinde. Det var
ikke meningen at forbyde udlændinger at drive handel.
Kjøbmænd fra Stralsund, Rostock, Wismar, Greifswald og andre tyske
stæder kunde frit seile som før til Oslo og Tønsberg og kjøbe og
sælge med borgerne, naar de betalte sin told.
Saa længe kong Kristian var ved magten, maatte de finde
sig i indskrænkningerne. Under Fredrik I blev det anderledes.
I august 1523 bad den nye konge raadet i Rostock at sende til
Kjøbenhavn de af sine skibe, som skulde til Tønsberg og Oslo;
saa skulde hr. Henrik Krummedike gaa ombord med en del folk
og hjælpe dem til deres gamle rettigheder og privilegier i de nævnte
byer. Aaret efter meddelte kongen, at han indtil sin kroning
havde bekræftet alle rostockernes gamle privilegier.
Rostockerne fik igjen fodfæste i de to byer og holdt sig der,
saa længe der endnu var den mindste udsigt til vinding.
Men deres søgning did aftog mere og mere, særlig efterat
byen ved ildebrand i 1536 fuldstændig blev lagt i aske. I kort
tid var hele byen med klostre og kirker nedbrændt.
Ødelæggelsen var fuldstændig, saa borgerne endog tildels havde forladt
byen og først flyttede tilbage igjen, efterat de var blevet tilstaaet
seks aars skattefrihed.
Trælasthandelen begyndte efter Alexander Bugge allerede
omkring 1300 at faa sin store betydning for Norge. Lige til
slutningen af det 16de aarhundrede var Nedenes, Brunla og Follo
fogderier vore største eksportdistrikter for trælast. Af den mængde
tømmer, som er hugget der, maa meget være udført.
Egnene omkring Nordsjøen var allerede i det 13de
aarhundrede tildels træbare, saaledes det vestlige Nordtyskland og
Holland, eller de savnede det trævirke, som let lod sig behandle, som
England.
Et vigtigt udskibningssted paa Vestfold var Kobbervik ved
Drammensfjorden. Kobbervik eller Kopervik var en gaard, som
nu er gaaet ind under Drammens by, idet den ene bydel af
Drammen, Tangen, er bygget paa gaardens grund.
Her var det trælast, der udførtes, og rimeligvis blev
forretningerne for en stor del ledet af kjøbmænd fra Tønsberg.
Allerede i 1340 er der tale om at levere trælast i Kobbervik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
