Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
•jarlsberg og larvik amt.
I 1388 blev Kobbervik med skibstold og kongens forkjøbsret
af dronning Margrete forlenet til Benedikt Nikulasson paa livstid.
Den største betydning for Norges skogbrug flk hollænderne.
Den 24de august 1443 meddeler kong Kristoffer sine sysselmænd
i Norge og borgerskabet i Bergen, at han havde tilstaaet byen
Amsterdam ret og frihed til at handle paa Norge, hvor de vilde.
De kunde, nu seile over Nordsjøen til det sydlige og vestlige
Norges havne, kjøbe ind tømmer af bønderne og laste sine skibe
for en ubetydelig godtgjørelse. I de følgende aar udstedtes
lignende fribreve til andre hollandske byer. Denne ret, som
hollænderne vaagede over med stor omhu, og som de flk fornyet
ved traktaten til Speier af 23de mai 1544, var af stor
nationaløkonomisk betydning for Holland. Uden den vilde det ikke have
faaet sin store flaade. I Norge flk de tommer overmaade billig.
Skogen voksede nær kysten, og driftsomkostningerne var derfor
meget smaa.
Udførsel af skogprodukter i mere forædlet tilstand, som
planker og bord, maatte først begynde efter sagbrugenes indførelse i
landet omkring aar 1530. Inden den tid benyttede man sig
udelukkende af oksen til efter længden at kløve stokken i to dele
og saaledes «at hugge tvende planker af det, som nu giver 7—8
bredter».
Alerede 15 aar efter sagbrugenes indførelse eller i aaret
1545 paalagdes en sagbrugstiende, og den indkomst, kongen
havde heraf, var ganske betydelig, hvilket viser, at driften i
skogene og ved sagbrugene og da vel ogsaa ved udskibningsstederne
maatte have faaet større liv.
Af de mange forordninger, som fra denne tid af udgik om
skogvæsenet og som nærmest vedkom hugst- og brugsret samt
tildels skogenes bevarelse, synes det nok at fremgaa, at man
allerede da eller ved midten af det 16de aarhundrede havde
begyndt at frygte for skogenes ødelæggelse. 1548 fandt kongen,
at «en altfor stor masse trælast udførtes fra alle kanter i Norge
til forskjellige dele af Europa, saa skogene gik en stor
ødelæggelse imøde». Han mente, at udførselen burde indskrænkes blot
til Danmark.
Reces af 13de marts og 4de april 1568 samt retterbøderne
af 28de mai 1584 forbød at udhugge skogen til upligt. Først
omkring 1600 begyndte trælasthandelen at tage rigtigt opsving.
Indtil 1662, da kjobstadsborgerne blev eneberettigede til at drive
trælasthandel, foregik denne handel paa den maade, at
hollænderne søgte ind der, hvor der var skog, og handlede direkte med
bønder og hvem der forovrigt havde noget at sælge. Lasten
solgtes vistnok for det meste til spotpris.
Kristian IV’s forordning af 28de juni 1632 om skogenes for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
