Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handei. og skibsfart.
181
englænderne tillod indførsel af norsk trælast i norske skibe paa
grund af, at Østersjøen var spærret. Trælasten betaltes
overordentlig høit, men dette varede ikke længe.
Da krigen omsider sluttede i 1814, var handelsforbindelserne
for en del tabte, pengevæsenet i forvirring, og den hele
verdenshandel laa nede. Handelshusene maatte afsætte sine varer til
låve priser og gik tilbage, fremforalt var trælasthandelen mislig.
De første aar efter freden i 1814 var vanskelige for handel og
skibsfart, idet Norge paa mange maader var rykket ud af sine
gamle handelsforbindelser. Fremforalt var trælasthandelen mislig
i 1815—22. I 1823 steg trælastpriserne, og fragterne, der havde
været saa daarlige, at handelsflaaden gik tilbage, begyndte at
stige et par aar.
Den store handelskrise i England førte til et tilbageslag,
saa en anordning af 27de februar 1826 nedsatte udførselstolden
af trælasten til tre fjerdedele.
Antallet af amtets fartøier i aarene 1806 til 1837 angives i
denne tabel:
Antal af fartøier hjemmehørende i Jarlsberg og Larvik amt.
1806. 1817. 1827. 1837.
Antal. Læster. Antal. Læster. Antal. Læster. Antal. Læster.
Holmestrand . . 37 2 666 46 2 905 61 2 676 68 3 047
Tønsberg . . . 120 7 025 101 5 641 131 5 869 148 8 980
Larvik .... 76 4 596 120 4 371 110 3 606 160 6 396
Fra 1850 tog den norske handel et stort opsving, hvilket
for en væsentlig del kan tilskrives Englands ophævelse af
navi-gationsakten. En særlig god tid for den norske fragtfart var
der under krimkrigen i 1854—55.
Efterat handelskrisen i 1857 var overstaaet, har handelen
taget opsving om end ujevnt, og i slutningen af 1860-aarene og
efter den tysk-franske krig fulgte høie fragter og høie
trælastpriser.
I 1860 eiede amtet omtrent 600 skibe paa 52 000
kommerce-læster, i 1865 700 skibe paa 65 000 kommercelæster med en
besætning paa 6 000 mand, og over halvdelen eiedes af befolkningen
i bygderne.
Skibsfart var den vigtigste næringsvei for Nøtterø og Tjømo
og en del af Stokke og Sandeherred.
I 1870 var i amtet 19 skibsbyggerier, og der byggedes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>