Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
•jarlsberg og larvik amt.
Det kjendtes da for ret, at Tønsberg samlag burde være fri
for socialdepartementets tiltale i denne sag.
Det nedlagte forbud ophævedes og departementet burde
betale til Tønsberg samlag erstatning optaget paa departementets
bekostning for det tab, som ved forbudet maatte være samlaget
paaført.
Skibsfart. Den norske skibsfart i middelalderen er omtalt
tidligere i forbindelse med den ældste handel.
I midten af det 17de aarhundrede, ved begyndelsen af
Fredrik III’s regjering, skal landet efter Schweigaards statistik
kun have havt 50 skibe over 88 læsters størrelse, hvoraf 22 hørte
hjemme i de østenfjeldske byer. I slutningen af det 17de
aarhundrede blev handelsflaaden efterhaanden noget større, men Fredrik
IV’s langvarige krige med Sverige satte kjøbstæderne meget tilbage.
En stor del af handelsflaaden faldt i fiendens hænder.
Tolddistrikterne fra Fredrikshald til Langesund havde i 1692 lill
fartøier af 10 441 kommercelæsters størrelse, men i 1723 var der
kun 96 skibe paa 7 255 kommercelæsters størrelse.
I 1735 blev det forbudt at indføre korn til det
søndenfjeldske fra andre lande end Danmark. Dog undtoges
Kristians-sand fra denne skadelige anordning, som i et halvt aarhundrede
forstyrrede indførselen og udsatte dele af landet for hungersnød.
Dette monopol for Danmark ophævedes i 1788.
I 1767 var der i Norge 594 skibe paa 25 394 læsters
drægtighed, deraf hørte 48 hjemme i Tønsberg, 20 i Larvik og 17 i
Holmestrand. Mellem aarene 1767 til 1792 voksede landets
handelsflaade fra 25 394 læster til 45 511 læster. Denne forøgelse
var foraarsaget af den nordamerikanske frihedskamp. Norske
skibe udførte nu selv en væsentlig del af trælasten. En
lignende god tid for handel og skibsfarten var der under
revolutionskrigene fra 1793 til 1806, indtil landet i 1807 blev
inddraget i krigene. Særlig var aarene 1804—06 gode, og eksporten
naaede en høide som aldrig før; særlig var trælastudskibningen
til England betydelig.
I 1802 havde landet 990 skibe, tilsammen paa 53 753
kom-mercelæster med en bemanding paa 7 680 mand, men ved
krigens udbrud var skibenes antal forøget til 1514, tilsammen
65 584 læster. Af disse skibe var 28 bygget i Tønsberg, 28 i
Larvik og 14 i Holmestrand.
Ved krigens udbrud blev mange norske skibe standset i
engelske havne eller opbragte, og i 1808 og 1809 var de norske
havne saa godt som lukkede. I 1810—12 bragte det engelske
licensesystem et opsving i skibsfarten og trælasthandelen, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
