Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
befolkning.
•235
ikke altid skarp. I tider, som har været gode for skibsfarten,
har en stor del af amtets landbefolkning været sjomænd og
fangstmænd.
Forbindelsen mellem bygdelagene har her altid været
forholdsvis let og ligesaa adkomsten til og fra udlandet. Fra
gammel tid af kom folket fra Vestfold ofte sammen med
udlændin-ger, i 1600-aarene mest med dansker og hollændere. De sidste
kom for at kjøbe tommer af bønderne og betalte det med
klæder, tepper, husgeraad, øl og andre varer saavelsom med rede
penge. Hollænderne var meget velseede gjæster blandt almuen
i kystdistrikterne. I sin ungdom reiste vestfoldbonden ikke
sjelden udenlands, til Danmark eller længere, som soldat eller
sjomand. Ved denne nære berøring med de fremmede og med
hverandre skabtes et raskere omskifte og i det hele større
bevægelighed i folkelivet paa disse kanter, end tilfældet var i de indre
og mere afstængte bygder. Vestfold har derfor tjent som et
mellemled mellem disse og udlandet, men har ikke, saaledes som
Telemarken eller de vestlandske fjordegne, kunnet udvikle nogen
særkultnr. En moderetning, f. eks. i klædedragt, hk aldrig saa
længe ro her, at den kunde fæstne sig til «nationaldragt». Ikke
destomindre kan ogsaa de vestfoldske bygder have sine
eien-domeligheder, og særlig de afsidesliggende skogbygder, hvor
beboerne med større seighed har holdt fast ved gamle sædvaner,
og levevisen gjennemgaaende har været tarveligere. Ogsaa her
skabte trælasthandelen ikke saa faa velhavende folk, som baade
havde raad og vil^e til at stase sit hus op.
Som eksempler giver horens Berg en fortegnelse over
løsøregjenstandene paa den middelsstore gaard Berge i Kodal i 1688
og den rigeste bondegaard sammesteds. Trevland. Man ser deraf,
at en middelsstor gaard paa de kanter har været ganske vel
forsynet med husgeraad, særlig kogekar og tinfade. Gafler og
bordknive findes ikke, heller ikke stentøi, derimod baade træskeer og
sølvskeer, saavelsom enkelte andre mindre gjenstande af sølv.
Bordduge mangler heller ikke. Lærredslagener er i brug ved
siden af strielagenet, ja der hører endog kniplinger til. Den rige
bondegaard er bedre forsynet. Der findes kostbare dundjMier
med flamske saavelsom hjemmevirkede dynevår, et rigeligt
forraad af tepper og lagener af finere og grovere kvalitet. Her
findes endvidere messinglysestager og lysekroner af messing og
malm, en anseelig samling prægtige sølvsager, lidt stentøi; det
er af stor interesse, at der var bøger: en bibel, en salmebog og
et par andre gudelige skrifter, der laa ved siden af sølvtoiet
og skrinet med skjødebrevene i den store udskaarne staskiste
paa Trevlane!.
Vinje skriver i 1871 om den indflydelse, som lensgrevernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
