Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
•jarlsberg og larvik amt.
leilændingsvæsen og privilegier har havt: «Det vardt sagt raeg,
og det er og nokot som kver kan veta, at dette greive- og
lens-væsen i Jarlsberg og har gjort, at der er ei mindre god
bondestand, en der ellers maatte have voret i dette paa so mange
maatar gode land. Dei koma seg folk, men denne
leiglending-skapen vil hange længe i. Dei skapar ikke slike storfolk utan
ei til storleiken svarande mengd af smaafolk. Det er med dette
som med store tre: det er svart og snaudt ikring deim, og
underskogen er nykt (forkuet) og liten.»
Levemaaden paa landsbygden var noksaa uforandret indtil
for halvhundrede aar siden og længere frem; der skede
igrunden liden forandring fra slægt til slægt. Dengang var det gjerne
saa paa de større gaarde, at gaardbrugeren og hans familie var
meget mere sammen saavel under arbeidet som ellers. Det
var gjerne et stort kjøkken eller paa de største gaarde en
stor saakaldt folkestue, hvor alle gaardens folk, husbondsfolkene
og deres børn iberegnet, spiste samtidig og ved samme bord.
Bagefter samtalte de om dagens hændelser, gaardens drift og
andet. Dette havde sin indflydelse paa landarbeidernes
udvikling. Gamle husmænd og tjenere, som var mange aar, kanske
hele sit liv paa samme gaard, flk tilslut de samme tanker og
meninger som deres husbonde.
Om vinteren, naar det var tidlig slut med udearbeidet,
samledes man i det store kjøkken eller folkestuen. Kvinderne
sad og spandt, vævde, støpte lys, eller de foretog sig andet
arbeide. Mændene havde faaet ind slæder, sæletøi eller andre
redskaber, som trængte at repareres. Eller de bandt sopelimer,
spikkede pølsepinder til juleslagtningen. Som oftest var
husbonden ogsaa selv med i arbeidet med et eller andet.
Den belysning, som brugtes, var peisen og tyristikker, og i
det blafrende, usikre lys med den flittige skare i fuld
virksomhed og samtale gav det hele et eiendommelig skjær, saameget
mere som det ogsaa ofte blev fortalt eventyr og skrøner. Det
kunde ofte være muntert nok. Der var en god forstaaelse mellem
husbondsfolkene og deres tjenere og arbeidere, omtrent som de
var en familie allesammen.
Nu er der blevet stor forandring i dette. Det er næsten
overalt saa, at gaardbrugere har sin egen leilighed med
spisestue og dagligstue, hvor familien holder sig for sig selv.
Folkene, tjenere og arbeidere, faar sin mad i det hele i dertil
særskilt indrettede rum og holder til der. Samkvemmet mellem
husbondsfolkene og arbeiderne er saaledes indskrænket væsentlig
til tjenestens krav.
De store gaarde er pene og ordentlige med ofte ganske godt
stel, husene villamæssige og udhusene vakre. Men mange smaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
