Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
befolkning. •237
hjem er ikke saa pent holdte, og enkeltvis træffes hjem, som
staar langt tilbage. Fabrikvirksomheden har frembragt en del
ansamlinger af arbeiderboliger paa forskjellige steder.
Kystbefolkningen har mange sjømænd, lodser, fiskere og
fangstmænd.
Befolkningen ytterst ved kysten er kjæk og ligetil. Hvad de
har lært, forstaar de tilgagns; fare og deres daglige ernæring
udvikler dem. Lodserne er de mest anseede blandt kystfolket;
fiskerne, der under sit lange ophold paa toften har udviklet sine
arme, er ikke saa lette og lystige som den helbefarne matros,
der har seet lidt af hvert.
Ogsaa kvinderne ytterst ude ved kysten kan i regelen bruge
aaren og seilet.
Befolkningen i de mest udprægede sjøfartsdistrikter, som i
Nøtterø og Tjømo, var tidligere velhavende og nøisom. Hvad
Jacob Aall skriver i sine erindringer om kystbefolkningen i de
gode aar, 1800—07, passer vistnok ogsaa paa denne befolkning.
Levemaaden var simpel og gjæstfriheden øvedes mer i stilhed
end i store gilder. Deres pengeforhandlinger var simple, og de
kjendte ikke vore dages lokomotiver paa pengevæsenets kunstbane.
Den samme simpelhed var udbredt over disse mænds hele
væsen, færd og huslige stil. De benævntes med sine fornavne,
og føiede til navnet paa den knat, hvor de boede. Velstand og
velvære var tilhuse i disse distrikter, og der gaves, skriver Aall,
i sandhed faa lykkeligere næringsdrivende borgere i landet end
disse ø- og kystboere, som i fredens ly høstede gyldne frugter af
andre landes blodige krige uden at fraadse i overdaadigheds nydelser.
Neppe stod hin tids sjømænd i almindelighed tilbage for
fremmede sjømænd i dygtighed og omgjængeligt væsen paa land;
men skibsfarten var altfor simpel og ensformig til i
almindelighed at skabe sjømænd, som i de senere dage, da sjøfarten
omspændtes af tusenfold farer. Om skibsfragterne behøvedes sjelden
nogen korrespondance. Skipperen seilede om vaaren til den
udskiber, der sædvanlig holdt hans skib i bevægelse, og naar han
kom til England, havde han som oftest intet at gjøre med
kjø-beren af den ordinerede last uden at levere sin ladning og
modtage en ny ordre til udskiberen. Remissen oversendtes til
kommissionæren, og for at spare porto, tillodes det sjelden skipperen
at melde sin ankomst til bestemmelsesstedet og sin skjæbne der.
Om disse lykkelige og tilfredse sjømænd skriver Aall, at
den gamle regjering havde blandt dem sine troeste tilhængere og
den nye statsform de ligegyldigste tilskuere, der endog ugjerne
indskrev sig paa den liste, der gjorde dem til virksomme
borgere. Denne idylliske tilstand er forlængst forsvunden, og de
senere tiders skibsfart og fangstfart har vist, at amtets kystbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
