- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
239

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

befolkning.

•239

Vestfold ungdomsforbund havde i 1913 28 ungdomslag og 1
sangforening med tilsammen 2 326 medlemmer.

Lagenes samlede eiendom er 107 724 kr., og gjælden er
44 583 kr. Den samlede indtægt var kr. 16 604.66 og udgiften
kr. 13904.40.

16 lag har egne lokaler.

Gjennemsnitslønningerne i 1910 er for de fleste arbeidsklassers
vedkommende høiere end i 1905. For enkelte klasser er
stigningen endog ca. 20 å 30 pct.; ligesaa er lønnen for husmænd
og dagarbeidere steget.

Tjenestefolks lønninger er ogsaa steget, saavel pengelønnen
som den antagne værdi af naturalydelser. I 1905 udgjorde
gjen-nemsnitslonnen i penge for tjenestegutter kun 312 kr., og for
tjenestepiger 159 kr., og naturalydelsernes værdi var anslaaet til
henholdsvis 253 og 206 kr.

I 1910 angaves tjenestegutternes lønning til 355 kr. og
naturalydelsernes værdi til 272 kr., for tjenestepigerne var de
tilsvarende lønninger 272 og 232 kr.

Aarsagerne til stigningerne er vel flere. Der trænges folk
til industrien og hvalfangsten og hvad dermed staar i forbindelse,
ligesom pengenes værdi i det hele er synkende.

Kostholdet. Om kostholdet i slutningen af det 17de aarh.
i Andebu har horens Berg meddelt nogle oplysninger:

1 ældre tid avledes overveiende havre; hertil kom lidt byg,
blandkorn, rug, hvede og erter.

Havremelet brugtes til grod og velling, til lefser og fladbrød
og ovnsbrod («kagebrød»), men blandedes vel i sidste tilfælde
med lidt byg-, rug-, hvede- eller ertemel.

I gode aar blev der bagt op store mængder af fladbrød, som
sattes tilside paa stabburet til kost i uaar. Fladbrødet blev lagt
ned i havremel for at holde sig bedre.

Der var tilgang paa melk, smør og ost. Af smør og ost maatte
endel afsættes for at skaffe kontanter.

Kjød og flesk blev brugt baade ferskt, saltet og speget.
Spegekjød udgjorde en vigtig del af den «gammelmad», som
skulde bruges i uaar, og paa stabburet hos velstandsbønder hang
rækker af fortørket, seigt, gammelt kjød. Talgen gik til lys og
tildels til stegning.

Hjemmebrygget øl brugtes daglig. Om morgenen drak de
rimeligvis varmt øl til maden, da gamle folk før kunde huske
dette som skik fra begyndelsen af 1800-aarene.

Tilskibs og delvis ogsaa i byerne var øl eneste maddrik. I
en proviantliste fra Torger Mattissøn paa Tjomo, som i 1630

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free