Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
•jarlsberg og larvik amt.
Alle disse formularer er fra hin svartebog i Hedrum.
Man gjorde sig usynlig i Sandeherred paa denne maade:
Gak til en ravnerede en langfredag, for solen opgaar, og tag
den største unge; hæng med en jernlænke ham op og sæt et
staalstykke ind i hans neb, at nebbet kan staa aabent. Saa
kommer ravnen og slipper en sten i hans neb. Tag den sten
op og forvar den. Og da du vil blive usynlig, saa læg stenen
under din tunge. Saa er du usynlig for mennesker.
Mod ringorm læses ned i vor tid:
Man tager paa fastende hjerte spj-t paa fingeren og dreier
den omkring det syge sted i retning mod solen og siger :
Ringorm, ringorm med alle dine unger, fra 9 til 8, fra 8 til
7, 7 til ti, 6 til 5, 5 til 4, 4 til 3, 3 til 2, 2 til 1, 1 til 0.
Dette gjentages tre morgener, hver morgen tre gange.
Beretninger om præster, der eiede svartebogen, er endog saa
nye, at en af dem knytter sig til eidsvoldsmanden sognepræst
Hans Hein Nysom, der døde i 1831. Det heder: Den styggeste
kjærring i Holmestrand var Berthe Dagsen; hun havde noget
ondt paa samvittigheden siden dengang, hun tjente hos præsten
Nysom i Botne. En søndag, da præsten var reist til Hillestad
kirke, skulde Berthe gjøre rent paa kontoret. Skabet var lukket,
men præsten havde glemt nøglerne. Berthe lukkede det op. Der
laa en liden sort bog med fin uld paa bladene og trykt med
store, røde bogstaver. Berthe læste i bogen, men det var
svartebogen, som præsten havde faaet paa den wittenbergske skole.
Det begyndte at brage og pibe i væggesprækkerne, og Berthe
daanede. Præsten blev bleg som et lig, medens han stod paa
prækestolen. «Det staar galt til hjemme,» sagde han, «jeg maa
forlade kirken straks.» Præsten steg i karjolen, og slig kjøring
havde ingen seet før. Karjolakslen var brukket, og det ene hjul
laa igjen i veigrøften, men lige fort gik det. Præsten havde nok
den, som maatte bære karjolen.
Troen paa hekser og troldmænd var almindelig ogsaa hos
dommerne saa sent som 1624. Fogden i Brunla anfører i sit
regnskab for 1624:
«En troldmand i Saudeherred nemlig Anun Natvall efter
doms indhold for sine gjerninger ved ild og brand refset, hans
halve boslod til kong. maj. ogsaa erhørig, beløber sig efter
vurderings registers indhold foruden odelsgods, penninge 44 rdlr.
1 fr 2072 3.»
Videre: «Troldkvinden Marte Hosle efter hendes egen
be-kjendelse var eiende til odel 1’A skind i Stange.»
Som udgift opføres :
«Givet mestermanden for en troldmand og en troldkvinde at
brænde 12 rdlr. — Givet lensmanden i Tjølling, Gunnar Gjer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
