- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
321

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNAI. HUSHOLDNING.

321

og piger, som ikke duer til at læse latin». Paa landet
indskrænkede undervisningen sig dertil, at klokkeren en gang om
ugen lærte ungdommen katekismen, og præsten skulde holde
katekisationer.

I lang tid var der dog præstegjeld, som ingen klokker
havde.

Konfirmationen blev indført i 1736. 23de januar 1739
udgav Kristian VI «Forordning om skolerne paa landet i Norge».
Efter denne lov skulde degnen og, hvor det trængtes, ogsaa
andre lærere holde skole for ungdommen baade vinter og
sommer, dels i faste lokaler, dels paa omgang.

Men forordningen var helt upraktisk, fordi det ikke var
angivet, hvorfra man skulde faa skolemestre, og især fordi den
ikke bestemte, hvorfra pengene skulde komme.

Forordningen vakte modstand og uvilje udover landet paa
grund af udgifterne.

Pontoppidans katekismeforklaring «Sandhed til gudfrygtighed»
udkom 1737 og blev aaret efter befalet almindelig indført.

Lærere blev klokkerne og saamange skoleholdere, som
stiftamtmanden og bispen fandt fornødent.

Ordningen kunde ikke gjennemføres. Den spredte
befolkning, de lange og besværlige veie gjorde det umuligt for bornene
at komme; paa mange steder hverken kunde eller vilde man
udrede noget til lærernes underhold, og der var mangel paa
lærerkræfter.

Der kom da en plakat af 5te mai 1741, hvorved
menighederne selv skulde bringe i forslag midler til at undervise
ungdommen.

Budet om hvert barns undervisningspligt, om hver
menigheds skyldighed til at oprette skoler, opretholdtes. Skolen blev
en kristendoms- eller menighedsskole.

Den ordning, almueskolen fik i 1741, stod i det hele ved
magt til 1827. Undervisningen bestod i udenadlekser i
katekisme, forklaring og salmebog og i mekanisk oplæsning.

Allerede før 1739 har der paa enkelte steder været skole,
saaledes paa Langestrand. Hans Mow (sognepræst 1714—26)
byggede skolehus, delvis ved egne midler. Hans efterfølger,
Ped er Humble (1726—41) holdt skolen gaaende, skjønt han nok
selv mest maatte lønne skoleholderen.

Efterat forordningen af 1739 var udkommet, reistes
spørgsmaalet om omkostningerne. Greven af Larvik søgte at faa ud
gifterne over paa bygden, og præsterne vilde, at greverne skulde
bidrage.

I november 1739 spurgte overinspektør Jens Kielmann greven,
der var i Kjøbenhavn, om han ansaa det for sin pligt «at lade

•21 — Jarlsberg og Larvik amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free