Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
som efter byen Kufa kaldes det kufiske, og som har givet hele
denne art af mynter sit navn. Paa den ene side i randen
anføres myntens prægested og prægeaar; de øvrige indskrifter er
af religiøst indhold; hyppigst anvendt er formelen: «Der er ingen
Gud uden Gud alene, han har ikke nogen fælle.»
For nordboerne havde de arabiske mynter kun værdi som
metalstykker. Man synes oftest at have veiet mynterne, og
herved forklares det, at man finder saa mange brudstykker, halve
og fjerdedels mynter eller endnu mindre stykker. Naar vægten
ikke passede, skar man mynten over.
En mængde af de mynter, som findes, er gjennemhullede,
maaske for at bruges som smykker.
De kufiske mynter, som er fundet, stammer fra en periode
af omtrent 300 aar, fra slutningen af 7de til begyndelsen af det
Ilte aarhundrede. Forholdsvis pludselig hørte handelsforbindelsen
mellem Norden og Østerland op, da det rige, som de nordiske
væringsfyrster havde grundet i Rusland, gik tilgrunde.
Det folk, som grækerne kaldte «ros» og araberne «rus», er
bevist at have været af nordisk oprindelse, og dette folks riger
var gjenuemgangspunkterne paa den store ostlige handelsvei.
Da de russiske væringers magt gik under, og tartarer og
slaver blev herrer i Rusland, lukkedes denne vei, og Norden blev
afhængig af Tyskland og Flandern.
De kufiske mynter, hvis vei kan forfølges fra sted tii sted,
fra Samarkand og Bagdad til Gotland og Sjælland og helt til det
trondhjemske i Norge, fortæller om handelsveiene, der forbandt
Norden med Østerland. Mynterne er fortrinlige historiske
dokumenter, da de er daterede. Aarstallet paa mynterne er sikkert.
Markfund af smykker og andre gjenstande af sølv og guld
er mindre hyppig. Paa Indlaget i Sandeherred er fundet en
guldarmring. Paa Store Husum i Stokke er markfund
bestaaende af halsring, 4 armringe og en barre, alt af sølv.
Hanlægning; i baade Og skibe. Den skik at begrave døde
i en baad eller et skib, der blev nedsat i jorden og dækket af
en haug, har været udbredt under vikingetiden. De mindre
baade, som oftest blev benyttet, er i regelen ødelagt i jorden,
saa at kun klinknaglerne ligger igjen som vidner om fartøiets
størrelse og undertiden om dets form. Naar jordsmonet har
været ler, saa haugen er bleven opbygget, helt eller delvis
af ler, kan større eller mindre dele af selve baaden være
bevaret indtil vor tid. Dette har ogsaa været tilfældet med nogle
større skibe, hvori fornemme mænd og kvinder har været
begravet. I landskaberne omkring Kristianiafjorden, hvor
jords-monet over store strækninger bestaar af ler, er der gjort nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
