- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
385

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOKHISTORIE.

385

delske æt synes at have styret i Vestfold som lydkonger under
danekonger.

Sögubrot omtaler, at kong Øistein herskede over Vestfold,
og at der paa den tid indstiftedes ofringer i Skiringssal, hvor
folk søgte hen fra hele Viken.

Om Øistein Frets død beretter Snorre. Der var en konge paa
Varna, som hed Skjold, og som var meget tryllekyndig. Varna
er det nuværende Rygge herred i Smaalenene, hvor den store
gaard Værne ogsaa senere var kongsgaard, indtil den omkring
1200 blev et hospital for gamle hirdmænd. Kong Øistein för
med nogle hærskibe over til Varna og herjede der; han tog det,
han fandt, klæder og andre sager og bøndernes redskaber, og
hug strandhug; siden för de bort. Da kong Skjold kom til
stranden med sin hær, var kong Øistein kommet over fjorden,
og Skjold saa deres seil. Da tog han sin kappe, svingede den
og blæste til. Da de seilede ind forbi Jarlsø, Jersø, ved indseilingen
til Tønsberg, sad kong Øistein ved roret; et andet skib seilede
nær ham, og det var lidt bølgegang; seilbommen af det andet
skib slog kongen overbord, og det blev hans bane. Hans mænd
fik taget liget, og det blev flyttet ind paa Borro, Borre, og haug
blev kastet efter ham paa raet nær VatMa ude ved sjøen.
Raet er den vold af sten og grus, moræne, som strækker sig
gjennem Vestfold fra Helgeroen til Horten. Snorre har ment, at
Vadla var navn paa en elv i Borre, men der gaar her ingen elv
ud til Kristianiafjorden.

Antikvar Nicolaysen mente, at Borrevatn i ældre tid har
havt udløb til fjorden fra den sydlige ende forbi Borre
præstegaard; det var maaske strømmen Vaöla. Ved dens udløb findes
en række gravhauger, hvoraf en ansaaes for kong Øisteins.

Tjodolv siger, at han blev hauglagt «ved raets ende, der hvor
den iskolde VaiMastrøm kommer til sjøen nær den gautske konge».
Maaske har hans haug ligget ved Vedelen, det gamle navn paa
landtungen mellem Jeløen og fastlaudet, ved enden af Mosseraet, og
ikke i Borre, som Snorre mener.

Kong Øisteins son Halvdan tog kongedømme efter ham;
han blev kaldt den gavmilde og madknappe. Det er sagt,
at han gav sine mænd i sold ligesaa mange guldpenge, som
andre konger gav sølvpenge, men han sultede dem i mad.
Han var en stor hærmand, som var længe i viking og vandt sig
gods. Han ægtede Liv, datter af kong Dag paa Vestmare.
«Vest-mare» synes at være navn paa kystlandet vestenfor Vestfold
omkring Grenmar eller Langesundsfjorden. Holtar paa Vestfold,
nu Holtan i Borre herred, var hans hovedgaard; der døde han
sottedod, og han er haugsat paa Borro (Borre).

Halvdans søn Gudrød blev konge efter faderen; han kaldtes

25 — Jarlsberg og Larvik amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free