Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
clen storladne, men nogle kaldte ham veidekonge. Hans hustru,
som hed Alvhild, var datter af kong Alvaren af Alvheimar, og
han fik med hende halve Vingulmark eller Oslosyssel.
Vingul-mark udgjorde de to senere sysler Oslosyssel (nuværende Aker
og Follo fogderi) og Borgesyssel (nuværende Smaalenene).
Alvheimar var da navn paa landet mellem Raurnelv og Gautelv
eller mellem Glommen og Götaelven. Halvdan og Alvhilds son
var Olav, som siden blev kaldt Geirstadaalv. Da Alvhild var
død, sendte kong Gudrød sine mænd vest til Agder til kongen
der, som hed Harald den granraude, rødskjæggede; de skulde
beile for kongen til Aasa, hans datter. Harald afviste ham, og
sendemændene bragte kongen svaret. Nogen tid efter satte
kong Gudrød sine skibe paa vandet og drog med en stor hær
til Agder, gjorde landgang og kom uventet om natten til kong
Haralds gaard. Harald gik ud med de folk, han havde, og det
kom til kamp. Kong Harald og hans søn Gyrd faldt. Kong
Gudrød tog stort bytte. Han førte med sig hjem kong Haralds
datter Aasa og holdt bryllup med hende; de fik en søn, som
hed Halvdan, den senere Halvdan Svarte. Om høsten, da
Halvdan var et aar gammel, drog kong Gudrød paa gjesting; han
laa med sit skib i Stivlesund, et sted, hvis beliggenhed ikke
kjendes. I et stort drikkelag der blev kongen meget drukken
Om kvelden i mørke gik kongen fra skibet, men paa
brygge-enden ståk en mand et spyd gjennem ham ; det blev hans bane.
Den mand blev straks dræbt; men om morgenen efter, da det
var lyst, viste det sig, at det var dronning Aasas skosvend.
Hun negtede ikke, at det var gjort efter hendes ønske.
Denne Gudrød Veidekonge var en mægtig konge; han var
herre ikke alene over Vestfold, men over Raumarike og Solør,
halve Vingulmark, halve Hedemarken, Toten og Hadeland samt
Vermeland og Østagder, kanske ogsaa Grenland; det var de
frugtbareste og folkerigeste dele af Østlandet. Det landomraade,
Gudrød raadede over i Norge, dannede ca. 50 aar senere, kun
ubetydelig forøget, grundlaget for erobringen af hele Norge ved
Gudrøds sønnesøn Harald Haarfagre.
Gudrød Veidekonge antages af nogle at være den i de
frankiske annaler omtalte Godefrid, Karl den stores modstander,
som ca. 810 blev dræbt af sin hirdmand. Gudrød maatte, som
P. A. Munch har paavist, gjengives som Godefrid.
Om Gudrød Veidekonge og Godefrid er samme person, er
ikke klart.
Vikingetog har udgaaet fra Vestfold. Vestfold angives nemlig
et par steder som vikingers hjemstavn, idet de kaldes westfaldingi,
vestfoldinger. Westfaldingi plyndrede i 843 Nantes og var siden
med paa tog helt til Spanien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
