Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
egnens skytsaand, hvorfor man ogsaa siden kaldte ham
Geir-stadaalv.
Kong Olavs søn Ragnvald var konge paa Vestfold efter sin
fader; han blev kaldt «heidum hæri».
Hos Snorre staar formen heiöumhæri, som maa betyde «høiere
end heier», men i verset staar heiöum-hdrr, som S. Bugge
oversætter «høithædret, ærerig».
Det er til ære for Ragnvald, at Tjodolv digtede Ynglingatal,
men ellers ved man intet om ham.
Halvdan Svarte overtog, efter hvad der berettes, kongedømmet
i Agder i sit 19de aar og drog straks, som omtalt, til Vestfold,
hvor hans broder Olav ’ maatte skifte riget med ham og kun
beholdt den sydligste del. Derfra hjemsøgte han kong Gandalv
paa Vingulmark, og nødte ham til at afstaa halvdelen af
Vingul-mark. Han underkastede sig Romerike, Hedemarken, Toten, Land
og Hadeland og blev nu en mægtig konge.
Vestfold stod, som berørt, tidlig i forbindelse med Danmark,
som omkring aar 800 var Nordeuropas sterkeste magt; dets konger
havde herredømme ikke bare over Danmark, men ogsaa over
endel af Østersjøens sydkyst. De har tidlig lagt Vestfold under
sig, men naar vides ikke, sandsynligvis ikke længe før aar 800.
I aar 813 sluttede keiseren fred med de danske konger
Harald og Ragnfred. Disse var da, fortæller Eginhard, ikke
hjemme, men var med hæren draget til Vestfold (ad
Westar-foldam). «Denne egn er den yderste af deres rige og ligger mod
nord og vest og vender mod ßritanniens nordlige spids; dens
fyrster og folk negtede at vise dem lydighed.» Efter at have
undertvunget dem, vendte kongerne hjem. Vestfold har efter
dette tidlig hørt under Danmark.
I de følgende aar var der i Danmark indre kampe, og
maaske har Vestfold da gjort sig uafhængig af det danske
herredømme.
Vestfold har, da det hørte til Danmark, maaske været et
lydrige, men med særskilte fyrster, da Eginhard nævner
Vestfolds fyrster (principes).
De vestfoldske konger af Ynglingeætten havde sin helligdom
i Skiringssal, der synes at betegne baade et sted med handel og
med havn og et landskab.
Skiringssal er, saavidt vides, landets ældste handelsplads;
navnets sandsynlige betydning og beliggenhed er før omtalt
(bind I, pag. 23).
I den beretning om Norge, som haalogalændingen Ottar
afgav for den bekjendte engelske konge Alfred (død 901), og som
denne har indtaget i sin oversættelse af Orosius, omtales sjø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
