Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIK.
391
for vikinger, og ufred var der og med Gautland, saalænge kong
Erik Emundssøn levede.
Guthorm døde sottedød i Tønsberg. Da gav kong Harald
styrelsen af hele det rige til sin søn Guthorm og satte ham til
høvding derover.
Underkongerne i Vestfold tog tilhold paa Sæeimr eller i
Tunsberg. Beretningen om Tønsbergs opkomst maa vistnok især
tilskrives den omstændighed, at hertug Guthorm, og efter ham
saavel kong Guthorm som kong Bjørn, havde sit hovedsæde paa
Sem (Sæeimr).
Guthorm Haraldsson traf paa et tog i Gautelven den kjendte
viking Solve Klove, og i kampen med ham faldt Guthorm.
Vestfold kom ved rigets deling omkring 912 til en anden af Haralds
sonner Bjørn med tilnavnet farmand.
Björn Farmand levede for det meste i Tønsberg, eller rettere
paa den nærliggende kongsgaard Sem, nu Jarlsberg gaard.
Tønsberg var allerede da en søgt handelsplads. Snorre omtaler, at
did kom handelsskibe baade fra det Nordenfjeldske, fra Danmark
og fra Saxland. Bjørn fik smag paa handel og kjøbmandsfærd;
han drog meget lidet paa krigstog, men havde handelsskibe ude
paa farten til udenlandske havne, hvorfra han skaffede sig mange
kostbare varer; hans brodre kaldte ham derfor farmand eller
kjøbmand. Engang, da Erik Blodøkse kom fra et krigstog i
Austerveg, løb han ind til Tønsberg og fordrede en del af de
kongelige indtægter i Vestfold, der tilkom kong Harald. Bjørn,
som havde været vant ved at udbetale den selv, eller ved sine
sendebud, vægrede sig ved at betale den til Erik, da han derved
vilde have erkjendt dennes overhøjhed. Erik fordrede nu
levnets-midler, telte og drikkevarer, og trættede heftig med sin broder,
men han maatte med uforrettet sag forlade byen. Om aftenen
begav Bjørn sig op til Sæeim. Da han og hans mænd sad ved
drikkebordet, kom Erik uforvarende og omringede huset. Bjørn
gik ud mod ham med sine folk for at forsvare sig, men faldt i
kampen med flere af sine, ca. aar 927. Erik plyndrede gaarden,
fik et stort bytte og fortsatte sin vei langs kysten til det
norden-fjeldske. Bjørn var meget afholdt af vikværingerne, der ansaa
ham for en meget lovende høvding. Erik blev derfor helt
forhadt iblandt dem for denne gjerning. Det hed, at Olav, hans
broder, der nu tog Vestfold i bestyrelse, vilde hevne hans drab.
Kong Bjørn ligger i Farmandshaugen paa Sæeim, skriver Snorre.
Farmandshaugen er en haug paa sletten omtrent 400 m.
søndenfor Jarlsberg gaard henimod Tonsbergfjorden.
Det første aar efter Harald Haarfagres død fik Erik
Blodøkse de kongelige indtægter kun af Midtlandet, Olav fik
indtægterne i Viken og Sigfred i det trondhjemske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
