Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
øen ßursey, og rimeligvis nær ved Hovland, maaske endog paa
denne gaards grund.
Skiringssal siges at være begravelsessted for Halvdan
Hvit-bein, og Halvdan Svartes hoved siges at være begravet der.
Navnet Kaupang blev vedligeholdt paa det sted, hvor
Ski-ringssals kjøbstad antages at lia ve ligget; men Skiringssal findes
ikke nævnt som handelsplads efter begyndelsen af det 10de
aarhundrede. Allerede i Harald Haarfagres første regjeringsaar findes
Tunsberg nævnt som et sted, hvortil kjøbskibe søgte. Det synes
derfor, som Tønsberg har afløst Skiringssal, da Harald Haarfagre
havde underlagt sig hele landet, og Vestfolds kongesæde var
blevet Sæeimr (Sem) og ikke længer Geirstaöir.
Fra Harald Haarfagre til Olav den hellige. Efter Halvdan
Svartes død, antagelig omkring 860, angreb hans naboer hans
rige, og sønnen Harald Haarfagre synes af alle Halvdans
besiddelser paa Østlandet kun at have beholdt Vestfold. Hans fiender
søgte at berøve ham ogsaa dette. Gandalv og hans son Hake
besluttede nemlig ad to veie at drage til Vestfold og overrumple
Harald. Hake skulde med 300 mand gaa gjennem de øvre
dalforer, altsaa de sj-dvestlige egne af Romerike, nordenom Folden,
medens Gandalv selv med sin hær skulde sætte over fjorden lige
til Vestfold. Men da Haralds morbroder Guthorm erfarede, at
Hake var paa veien, samlede hau i hast en hær og skyndte sig
sammen med Harald mod Hake, som de traf og fældte med den
største del af hans folk i Hakedalen, som siges at have faaet
sit navn efter kong Hake. Gandalv var imidlertid kommen til
Vestfold. Men Guthorm og Harald ilede tilbage og leverede ham
et slag, hvorved han mistede størstedelen af sin hær og maatte
flj’gte hjem til sit rige.
Da Harald Haarfagre havde underlagt sig Trøndelagen og
Morerne med Romsdalen, kom han med sin hær øst til Viken
og ind til Tunsberg, der da var kjøbstad, skriver Snorre ; han havde
da været 4 aar i det trondhjemske og var ikke i den tid kommet
til Viken.
Efter et tog til Vermeland og Romerike kom han endnu om
vinteren til Tønsberg, hvor hans skibe laa. Istedetfor, hvad der
var almindeligt, at ligge stille om vinteren, seilede han østover
f jorden, befæstede sit herredømme over Vingulmark og underkastede
sig Ranafylke.
Disse landskaber sattes under Guthorms bestyrelse, og han
flk en del krigsmænd for at forsvare dem.
Snorre skriver, at Guthorm, der i sagaen kaldes hertogi
eller hærforer, var oftest i Tønsberg og havde styret over hele
Viken, naar kongen ikke var i nærheden. Man var meget udsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
