- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
393

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOKHISTORIE.

393

fjorden, udrustede den danske konge Harald Gormssøn, kaldt
Blaatand, 600 (720) skibe, heder det, og kom til Viken sammen
med Haakon jarl og Harald Grenske, søn af Gudrod og sønnesøn
af Bjørn Farmand. Harald Gormssøn kom til Tonsberg, og mange
sluttede sig til ham. Han gav da Harald Grenske Vingulmark,
"Testfold og Agder til Lföandisnes (Lindesnes) og navn af konge;
saaledes beretter Snorre, og han føier til, at Harald Grenske var
da 18 aar gammel.

P. A. Munch anser denne beretning for urigtig, idet han
antager, at Harald Gormssøn for det første beholdt Viken for sig
selv eller for sit umiddelbare herredømme.

Harald Grenske, der havde faaet kongenavn, var gift med
Aasta, datter af Gudbrand Kula, og deres søn var Olav
Haraldsson, kaldt den hellige.

Harald Grenske fremtræder ingensteds som nogen mægtig
konge. Tvertimod indebrændes han af Sigrid Storraade som
«smaakonge».

Allerede den første sommer, efterat Olav Trygvessøn var
blevet konge, og vinteren efter var folket i Viken fuldkommen
kristnet, efter hvad Snorre beretter. Vestfold maa efter dette
ansees for kristnet i 997.

Olav Trygvessøn kom til Tønsberg omkring 998 og holdt
ting der. Paa tinget befalede han at alle de mænd, som för
med galder og trolddom eller var seidmænd, skulde reise bort
fra landet. Siden lod kongen søge efter saadanne mænd i
bygderne i nærheden og bød detn alle komme til sig. Blandt dem
var Øivind Kelda, sønnesøn af Ragnvald Rettilbeine, søn af
Harald Haarfagre. Øivind var seidmand og meget tryllekyndig.
Kong Olav lod dem alle samle i en stue og gjøre et gjestebud
for dem med sterk drik. Da de var drukne, lod Olav sætte ild
paa stuen, og alle de, som var der, brændte inde undtagen Øivind
Kelda, som reddede sig ud gjennem ljoren. Snorre henlægger
denne begivenhed til Tønsberg 998, men efter Odd Munk fandt
den sted paa Nidarnes 997.

Øivind med sine ledsagere blev senere tagne tilfange ved
Agvaldsnes, og kongen lod dem føre ud paa et skjær hvor
vandet gik over i flodtid, og binde dem. Øivind og de andre
omkom der. Det skjær blev siden kaldt Skratteskjæret
(Trold-skjæret).

Olav Trygvessøn ægtede i 999 Thyre, Harald Gormssøns
datter, efter hvad haus saga beretter, i Tonsberg. At dette
bryllup fandt sted i Tønsberg er dog neppe rigtigt. Efter Odd
Munk holdtes bryllupet paa Falster.

I sagaen om islændingen Grettir Aasmundssøn, hvilken saga
vel er en saakaldt lyvesaga, henlægges en begivenhed til Tøns-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free