Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
berg i jarlen Svein Haakonssøns regjeringstid omkring 1015.
Grettir siges at have dræbt 3 brødre, og jarlen var opbragt paa
ham. Men Grettirs venner væbnede sig og stillede sig, med
Grettir mellem sig, i en port til forsvar mod jarlens væbnede
hirdmænd. De gjæveste mænd lagde sig saa mellem; jarlen
modtog da bøder og bestemte, at Grettir skulde faa beholde livet,
men reise hjem til Island med første skib.
Fra Olav den hellige til borgerkrigene. Da Olav, Harald
Grenskes søn, kaldt den hellige, i 1015 kom til Vestfold, var
der her efter hans saga mange, som hilsede ham velkommen; de
havde været kjendinger og venner af hans far.
I 1016 holdtes udenfor kysten af amtet slaget ved Nesjar,
der sikrede Olav Haraldsson herredømmet i Norge, og af
saga-skriverne betragtes som den vigtigste begivenhed i hans
regjeringstid. Slaget stod mellem Svein jarl og kong Olav.
Svein jarl havde straks over jul samlet folk over hele det
trondhjemske, bød ud leding og rustede skibene. I denne tid
var der mange meget rige og ætstore lendermænd i Norge, og i
hvert fylke raadede lenderinændene for bønderne. Svein jarl stod
sig godt med lendermændene og havde let for at faa folk. Einar
Tambarskjælver, hans maag, og mange andre lendermænd var med
ham. Saa snart de var rustede, seilede de ud Trondhjemsfjorden
og sydover langs landet og samlede folk fra hvert fylke. Syd forbi
Rogaland sluttede Erling Skjalgssøn sig til dem med mange folk, og
med ham mange lendermænd. De seilede øst til Viken i
slutningen af langefasten. Langefasten er de 7 ugers faste før paasken.
Jarlen førte hæren forbi Gren mar og lagde sig ved Nesjar.
Gren-mar er Langesundsfjorden med Langesundsbugten mellem Bamle
og Brunlanes.
Kong Olav havde om vinteren været paa Oplandene, men
om vaaren begyndte han at samle en hær. Han havde faaet
mange folk fra Hedemarken af kongerne der, og mange bønder
og lendermænd sluttede sig til ham, deriblandt Ketil Kalv fra
Ringnes i Ottestad sogn i Hedemarken. Derhos fik han folk fra
Romerike, og hans stedfader, Sigurd Syr, stødte til ham med en
stor skare. De søgte nu ud til sjøen, skaffede sig skibe og rustede
inde i Viken. Kong Olav havde et skib, som kaldtes Karlshçföi,
og som paa fremstavnen havde et kongehoved, som han selv
havde skaaret. Det hoved blev længe siden brugt i Norge paa
de skibe, som høvdinger førte.
Det sted i Viken, hvor skibet byggedes, og hvor Olav
indskibede sig, var efter P. .1. Munchs mening rimeligvis
Drammensfjorden, hvor hans knerrer antages at have været oplagte, da han
kom til landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
