Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE,
395
Olav havde meget og godt mandskab, og da de var færdige,
seilede de til Tousberg.
Derefter styrede kong Olav med sin flaade udefter Viken;
det var da kort afstand mellem Svein jarls og Olavs flaader, og
begge vidste om hverandre lørdag før palmesøndag.
Palmesøndag var i 1015 den 3dje april, men i 101b den
25de marts. Snprre regner, at slaget stod i 1015, men slaget
synes at have fundet sted i 1016.
Snorre beretter, at søndag morgen i lysningen gik kong Olav
iland og lod saa blæse hele hæren til landgang. Han holdt en
tale til hæren og sagde, at han nu havde erfaret, at det er kort
mellem dem og Svein jarl: «Vi skal nu ruste os,» sagde han,
«thi inden kort tid vil vi mødes; nu skal alle væbne sig, og
hver skal gjøre sig og sit rum færdig, som før bestemt, saa at
alle kan være rede, naar jeg lader blæse til at lægge ud; lad os
siden ro sammen, saa at ingen farer foran hele flaaden, og ikke
heller nogen efter, naar jeg ror ud af havnen; thi vi kan ikke
vide, om vi træffer jarlen der, hvor han nu ligger, eller om de
vil søge mod os. Naar vi mødes og der bliver kamp af, skal
vore folk drage skibene sammen og være rede til at tenge; lad
os dække os først og passe paa vore vaaben, saa at vi ikke
slænger dem paa sjøen eller kaster dem i havet; men naar striden
bliver alvorlig, og man har bundet sammen skibene, da maa I
gaa saa haardt paa, som 1 kan, og da maa hver kjæmpe mandig.»
De taler, der gjengives i de gamle sagaer, er nedskrevne
hundrede aar eller mere efter at talen er holdt, og der var ikke
referenter i hin tid. Det tør vel da siges, at disse taler
gjengiver, hvad vedkommende sagaskriver efter de ham tilgjængelige
traditioner mener, at vedkommende taler kan tænkes at have
sagt. En undtagelse danner kanske talerne i Sverres saga; thi
den største del af denne er skrevet af Sverre selv, og det er
troligt, at Sverre saa nogenlunde har gjengivet indholdet. Talerne
har dog sit værd som udtryk for vedkommende sagaskrivers
opfatning.
Den eneste samtidige kilde om slaget ved Nesjar er Sigvat
skalds Nesjarviser.
Det heder, at kong Olav havde 100 (120) mand paa sit skib,
og alle disse havde ringbrynjer og valske (franske) hjelme; de
fleste af hans folk havde hvide skjolde, og paa dem var det
hellige kors i guld; paa andre var det malet med rød eller blaa
farve. Et hvidt kors lod han og male i panden paa alle hjelme.
Han havde et hvidt mærke, som var en orm. Saa lod han holde
messe, gik siden ombord paa sit skib og bad mændene spise og
drikke. Siden lod han blæse hærblæst og lægge ud af havnen.
Da de kom foran den havn, hvor jarlen havde ligget, var jarlens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
