Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
han ikke knude. Svein paatog sig da at dræbe kongen. Da
denne gik til aftensang, stod Svein med sværd under kappen i
svalen for at stikke ham, uaar han kom ud af stuen. Kongen
kom hurtigere ind paa Svein, end denne ventede; han blev bleg
som et lig, og hans hænder sank; han kastede overkappen og
sværdet fra sig, faldt kongen til fode og sagde: «Alt i Guds og
eders vold, konge!» Kongen lod Svein sætte i jern, men skjænkede
ham livet, og han reiste af landet. Rorek blev flyttet fra kongens
bænk paa den anden side af bordet; han fik et andet herberge
at sove i end det, kongen sov i. Han satte to prøvede hirdmænd
til at følge Rørek dag og nat. Kong Rorek var nu taus i mange
dage, saa ingen flk et ord af ham; men stundom var han lystig,
saa hvert ord, han sagde, vakte munterhed, og stundom var han
meget ondskabsfuld i sin tale. Stundom drak han alle, som var
nær ham, under bordet; men oftest drak han lidet. Kong Olav
gav ham rigelige lommepenge. Ofte, naar han kom til herberget,
før han lagde sig til at sove, lod han bære ind mjød i bøtter
og gav alle herbergsmændene at drikke. Derfor blev han meget
yndet.
I 1018 kom kong Olav til Tønsberg før paaske, som det aar
indtraf 6te april, og blev der meget længe om vaaren; det kom
da mange handelsfartøier til byen, baade saksere og dansker og
folk østenfra Viken og fra det nordlige Norge; der var en mængde
folk. Det var et godt aar og megen drik. En kveld kom Rørek
temmelig sent til herberget, han havde drukket meget og var
meget lystig; did kom Finn Litle med en bøtte mjød, og mjøden
var krydret og meget sterk.
Finn Litle var fra Oplandene; nogen siger han var finsk;
han var liden, men meget fodrap, fremfor alt øvet i at gaa paa
ski og skyde med bue. Han havde længe været i kong Røreks
tjeneste og ofte gaaet hans ærinder, naar der krævedes troskab.
Han kjendte veiene over hele Oplandene, han var ogsaa kjendt
med alle stormændene der. Da Rørek var sat under varetægt,
slog Finn sig ofte i følge med svendene og tjenestefolkene, og naar
han kunde, talte han med kong Rørek; men ikke længe ad gangen
for ikke at vække mistanke.
Da Finn Litle hin aften havde bragt ind en bøtte sterk mjød,
lod Rørek dem drikke, til enhver sovnede i sit rum. Finn var
da gaaet bort, men der brandt lys i herberget. Da vækkede Rørek
de mænd, som pleiede at følge ham, og sagde, at han vilde gaa
i gaarden. De tændte lygte, thi ude var det belgmørkt. Det
var et stort udhus i gaarden, bygget paa stokker, og en trappe
til at gaa op til døren. Medens Rørek og hans mænd sad der,
hørte de, at en mand raabte: «Hug den helvedes kar!» Derefter
hørte de et hug og en lyd, som om noget faldt. Kong Rørek sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
