- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
401

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIK.

401

«I)e har nok drukket ordentlig, de som slaas der; gaa ud og skil
dem ad!» De, som skulde passe kong Rørek, løb straks ud,
men da de kom ud paa trappen, blev de begge dræbt.

Man erfarede siden, at Finn Litle var kommen med Røreks
forrige mærkesmand Sigurd Hit og 13 andre; slagsmaalet var
forstilt i den hensigt at lokke Røreks vogtere ud og dræbe dem.
Da dette var lykkedes Røreks venner, slæbte de ligene hen mellem
husene, tog Rørek med sig, sk3_ndte sig ned til fjorden og roede
afsted med ham saa hurtig de kunde. Men imidlertid traf det
sig slig, at Sigvat skald, der sov i kongens kammer, ogsaa skulde
ud med sin skosvend i samme erende som Rørek. Da han paa
tilbagevejen kom ned ad trappen, gled han, tog for sig med
haanden og følte noget vaadt, men da det var belgmørkt, kunde
han ikke se, hvad det var, og sagde: «Kongen har nok i kveld
bevertet os saa godt, at flere af os er blevne usikre paa foden.»
Da han kom ind i kammeret, hvor der brandt lys, saa skosvenden,
at han var ganske blodig, og gjorde ham opmærksom derpaa, idet
han spurgte, om han havde skrubbet sig. «Nei langtfra,» sagde
Sigvat, «men dette betyder nok noget andet»; han vækkede sin
sengekamerat, mærkesmanden Tord Folessøn, og de gik sammen
ud med en lygte for at undersøge, hvad der var paafærde. De
fandt ligene og saa, at det var Røreks vogtere; de saa ligeledes,
at der laa en træstubbe med et dybt hug; det var dette hug, som
havde lokket vogterne nd; skosvenden, som de sendte til Røreks
sovekammer, fandt alle der inde sovende, men kong Rørek borte.
Han vækkede dem, og de gik straks ned i gaarden, hvor de
dræbte laa.

Sigvat og Tord fandt, at det var nødvendigt, at kongen fik
vide om dette saa snart som muligt, men ingen turde vække
ham. Tord sagde: «Ikke for nogen pris tør jeg vække ham.»
At vække den sovende Olav den hellige synes at have været en
farlig sag. Da Alvhild, som tjente ved hirden, i 1024 skulde
føde et barn, hvis fader Olav var, var hun døden nær, og man
vidste ikke, om der var liv i barnet. Præsten bad Sigvat tale
til kongen, men heller ikke dengang turde Sigvat for nogen pris
vække kongen.

For at faa kongen vækket i Tønsberg gik Sigvat til kirken
og vækkede klokkeren og bad ham ringe for hirdmændenes sjæl.
Klokkeren gjorde, som han bad. Ved ringningen vaagnede kongen
og spurgte, om det var ottesangs tid. Tord fortalte da, at kong
Rorek var kommen bort, og to hirdmænd var dræbte. Da lod
kongen folk reise til alle kanter for at lede efter Rørek paa sjø
eller land. Tore Lange tog en skude med 30 mand, og i
lysningen saa de to smaa skuder fare foran dem, og de roede begge,
som de bedst kunde. Der var kong Rorek med 30 mand. Da

26 — Jarlsberg og Larvik amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free