Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
hver af 1/a marks vægt, og dertil et prægtigt sverd. Sigvat gav
sig for gesandternes afreise i tale med dem for at hore nyt
fra England. Han spurgte dem tillige, hvorledes deres erende
hos kong Olav var løbet af. De sagde, at han havde taget det
ilde op. Vi forstaar ikke, sagde de, hvorledes han faar mod til
at negte at blive kong Knuts mand og drage til ham. Det vilde
være det klogeste, han kunde gjøre, thi kong Knut er saa mild,
at hvor meget end høvdinger har forbrudt sig mod ham, faar
de hans fuldkomne tilgivelse, saasnart de kommer til ham og
hylder ham; der var nylig kommet to konger til ham nordenfra
Skotland fra Five, og han var ikke længer vred paa dem, men
lod dem faa alle de lande, de før havde havt, og dertil store
vennegaver. Sigvat kvad da et- vers, at om end konger fra Five
havde baaret sine hoveder til Knut, saa vilde den seierrige Olav
Digre aldrig sælge sit hoved til nogen.
Kong Knuts sendemænd reiste da tilbage, og de flk god bør
over havet.
Knut den mægtige rustede sig ivrig til et tog til Norge, saa
han kunde være saa sterk, at han uden sværdslag kunde
underkaste sig landet, hvad han allerede godt havde forberedt ved
bestikkelser. Han nøiede sig ikke med den hær, som han
sommeren 1027 havde bragt sammen i Danmark, men om hosten
vendte han tilbage til England for at gjøre nye udrustninger,
medens de øvrige tropper forblev i Danmark. Fra England skal
Knut om vaaren 1028 have bragt en flaade af ikke færre end
50 langskibe. Hans hele styrke skal tilsammen have udgjort tolv
hundrede (1440) skibe, hvoriblandt dog alle slags smaaskuder og
transportskibe maa være iberegnede.
Kong Olav kom 1028 til Tønsberg og sendte mænd til alle
sysler og krævede folk og leding. Men han flk kun faa skibe, og
ikke andre end bøndernes farkoster. Der kom vel folk til ham
fra herrederne deromkring, men faa langveisfra; det mærkedes,
at landets indbyggere ikke var ham tro.
Da man i Norge hørte, at Knut den mægtige drog sammen
en vældig hær, og at han med hele den hær vilde komme til
Norge og lægge landet der under sig, blev folk endnu mere
opsætsige mod kong Olav, og fra den tid flk han liden støtte af
bønderne. Hans mænd talte sig imellem om dette.
Sigvat skald har i vers, der endnu er opbevarede, udtalt
sin harme herover. Kongen holdt oftere dels hirdstevner, dels
ogsaa husthing med hele den forsamlede hær, for at raadslaa om,
hvad man skulde foretage sig. «Det nytter ikke at skjule,»
sagde han, «at Knut vil hjemsøge os i sommer med en stor hær,
medens vi derimod kun har en liden styrke, og folk i landet
desuden nu ikke er at stole paa.» Det lader til, at man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
