Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOKHISTORIE.
405
skiltes, i det mindste i navnet forligte. Erling holdt ogsaa sit
løfte om at sende sin søn Skjalg til kongen. Forbudet mod
udførsel af mel gav anledning til drab af Tore Sel, og dette igjen
til nye stridigheder, der endte med Erling Skjalgssøns drab, og
dette spillede en rolle ved slaget ved Stiklestad, hvor Tore Hund
havde hevn at tage for dette og andet.
Vaaren 1025 kom Olav atter til Tønsberg og blev der
længe, da der var mest handel og tilførsel; han lod tiltakle sine
skibe og havde mange folk.
Her indfandt sig denne vaar et prægtig udstyret gesandtskab
fra Knut den mægtige. I spidsen for dette stod en
sandsynligvis dansk mand ved navn Sigurd, der skal have været en god
ven af Knut, men hvad stilling han havde, siges ikke.
Da Olav fik høre, at der var kommet gesandter fra kong
Knut, blev han ærgerlig; han sagde, at han godt vidste, at kong
Knut ikke havde noget erende til ham, som kunde være godt
for ham selv eller riget. I flere dage vilde han ikke modtage
dem. Endelig lod han dem komme for sig. De overrakte kong
Knuts breve og fremførte sit ærinde. «Kong Knut», sagde de,
«kræver hele Norge som sin eiendom og hævder, at hans
forfædre før ham havde havt dette rige; men da kong Knut
helst vil holde fred med alle lande, vil han heller ikke, hvis
han kan undgaa det, angribe Norge. Ønsker derfor Olav
Haraldsson fremdeles at være konge over Norge, da har han at
indfinde sig hos kong Knut, tage riget til len af ham, blive hans
mand og betale ham saadan skat, som jarlerne betalte før.»
Brevene var af samme indhold. Det viste sig her, at de danske
konger fremdeles betragtede Harald Haarfagres efterkommere som
fylkeskonger, som ikke havde ret til at herske uafhængig.
Olav svarede: «Jeg har hørt fortælle efter gammelt sigende, at
elanekongen Gnthorm tyktes fuldgod konge over et folk, skjønt
han kun herskede over Danmark alene. De følgende danekonger
har ikke villet lade sig nøie med det. Nn er det kommet saa
langt, at Knut hersker baade over Danmark og England, og dertil
har underkastet sig en stor del af Skotland. Endda fordrer han mit
arverige. Han skulde engang lære at nøie sig med, hvad han
har. Agter han ene at raade over alle Nordens lande, eller vil
han ene æde al kaal i England ? Det faar han først gjøre,
før jeg bringer ham mit hoved eller hvlder ham. Giv ham
det svar fra mig, at jeg vil værge Norge med od og eg
saa længe jeg lever, og ikke betale nogen mand skat af mit
rige.» Med denne besked drog gesandterne bort og var meget
ilde tilfreds. Sigvat skald havde tidligere været hos kong Knut,
og af ham havde han faaet en guldring af Va marks vægt,
medens kong Olavs fiende Berse Skaldtorvessøn fik to guldringe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
