Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOKHISTORIE. 411
king, dels af bymænd, dels af hans egne folk, paa bryggerne.
Erling nærmede sig nu byen; et fragteskib, ladet med ved og
halm, ståk man ild paa og lod det drive for vinden ind mod
bryggerne. Det var ikke hans hensigt at sætte ild paa byen,
men at indjage borgerne skræk. Han havde derfor ladet to
roskuder fæste til det brændende skib, for at kunne styre det og
standse det i farten, naar det var kommet saa nær ind mod
byen, som han syntes. Røgen lagde sig saa tyk ind i byen, at
man paa bryggerne, hvor Haakons fylking stod, ikke kunde se
for sig; mer selv tog Erling med sine skibe plads til luvart for
ilden og beskjød fienden. Da bj-mændene saa, at ilden
nærmede sig deres huse, og mange blev saarede af skuddene,
tabte de modet og besluttede at bede Erling om grid for sig
og sin by.
De sendte til Erling Skakke en veltalende præst, Roald
Langtale, som vel havde faaet dette tilnavn af sin veltalenhed, der
vistnok stundom blev for vidtløftig.
Præsten kom tilbage med gunstigt Svar. Det faldt da af sig
selv, at de nedlagde vaabnene og gik hver til sit, saa at
fylkingen paa bryggen blev hel tynd, idet kun Haakons mænd stod
igjen. Enkelte af dem opmuntrede dog lige fuldt til at møde
Erlings angreb, men Anund Simonssøn, anføreren, sagde: «Jeg vil
saamen ikke slaas for at skaffe Sigurd jarl magten, naar han
ikke engang selv er tilstede.» Han flygtede op i landet, og med
ham kong Haakon selv og de fleste af hans mænd. Mange af
dem var faldne. Om denne uhæderlige flugt kvad man en
spottevise af dette indhold: «Anund sagde, at han ikke vilde
indlade sig i kamp, førend Sigurd jarl kom søndenfra med
hus-karlene; Magnus’s raske kjæmper iler hurtig op ad gaden, men
Haakons høke skynder sig afveien saa fort de kan.» Sigurd jarls
fraværelse maa have forekommet alle, der ikke kjendte de
nærmere omstændigheder, uforklarlig.
Erling Skakke tog i Tønsberg alle de skibe, som kong
Haakon havde. Han fik Bøkesuden, som kong Inge havde havt.
Erling lagde siden hele Viken under Magnus, og ligesaa landet
vestenfor, og var om vinteren i Bergen.
Under kampen mellem Haakon Herdebred og Magnus Erlingsson
var Tønsbergs bymænd ivrige venner af Haakon og hans jarl
Sigurd af Reyr; men kort efter Haakons fald var de ligesaa
bestemt paa den modsatte side.
Erling Skakke og hans søn Magnus reiste om høsten 1162
fra Bergen til Tønsberg; der gjorde lian sig istand til at blive
om vinteren; han opkrævede i Viken skat og skyld, som kongen
skulde have; han havde en stor og vakker hær.
Sigurd jarl af Reyr, der var en af de høvdinger, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
