Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
taget Sigurd Markusfostre, son af Sigurd Mund, til konge, streifede
om hist og her i Viken og paa Oplandene.
Sigurd jarl havde lidet land, men mange folk, og manglede
snart penge, og naar ikke høvdingerne var tilstede, sogte hans
folk efter gods paa ulovlig vis, dels med frække anklager, dels
aabenbart med ran.
Norge var endnu paa denne tid i en meget blomstrende
tilstand, bønderne var vante til at nyde sin velstand i ro og havde
hidtil ikke været stort besværede ved de tronfeider, der førtes
mellem kongerne og mest ved disses egne og lendermændenes
huskarle. Den ulovlige fremfærd gjorde overordentlig opsigt.
Det lykkedes Erling at vække den største forbitrelse mod flokken
paa Oplandene. Han holdt ofte thing med bønderne. Det var
en heldig gjerning, hed det, om man kunde faa den flok i bund
og grund ødelagt, og dette vandt bøndernes høieste bifald. Især
talte Arne kongsmaag haardt om denne sag; han bad alle paa
thinget, krigsmænd, bønder og bymænd, efter den i loven
foreskrevne form ved vaabentag at domme Sigurd jarl og hele hans
flok i djævelens vold baade levende og dode. Ogsaa præsten
Roald Langtale holdt et foredrag i den retning. Saa opbragt og
ustyrlig var forsamlingen, at de alle gik ind derpaa, og en slig
uhort dom blev afsagt efter alle lovlige former.
Dot uhørte i hin dom, hvorover sagaskriveren anker (han
kalder det üdæmaverk), er den afskyelige handling, at man tiltog
sig at fradømme andre mennesker jordisk lykke og evig salighed,
ligesom man dømte folk fra gaard og grund.
Erling holdt jul i Tønsberg og udbetalte ved kyndelsmesse,
2den februar 1163, krigsfolkene deres sold. Hver nat lod han
tolv mænd holde vagt i byen.
Først i fasten, som begyndte 10de februar 1163, kom bud
til Erling, at Sigurd jarl vilde komme imod ham, og man hørte
til ham her og der, stundom nærmere, stundom fjernere. Erling
holdt udkig til alle kanter, og hver kveld lod han blæse hele
hæren op fra byen, og de laa samlet om nætterne færdige til at
træde i fylking.
Omsider kom der bud til Erling om, at Sigurd jarl og hans
mænd var oppe paa Ré, nu Ramnes herred. Erling brød op fra
byen og havde med alle kampdygtige og væbnede byfolk, og
ligesaa alle kjøbmænd, undtagen 12 mænd, som var igjen for at
vogte byen. Han drog fra byen tirsdag i 2den uge af
langefasten efter non, det vil sige 29de februar efter kl. 4 om
eftermiddagen. Hver mand havde med sig 2 dages kost; det blev
sent for dem at faa alle mændene ud af byen, saa de gik om
natten. Der var to mand om én hest og ét skjold. Da hæren
blev talt, var det nær tretten hundrede (1560) mænd. Speiderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
