Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
I 1178 var kong Magnus Erlingsson i Tønsberg, og da han
hørte, at Sverre med birkebeinerne var komne til Viken, drog
han i forening med Orm kongsbroder afsted for at opsoge dem.
Birkebeinerne, hvis st3-rke ikke paa langt nær kunde maale sig
med hans, veg i førstningen unda. De var da vistnok paa
sydsiden af Tyrifjorden, medens Magnus kom fra Tønsberg fra syd
gjennem Lier. De mødtes senere ved broen ved Hirta (Hørte) i
Sylling, hvor en ikke uanseelig elv falder ud i Tyrifjorden.
I dette slag tabte Magnus mange folk, og slaget var uafgjort.
Magnus og Orm kongsbroder var begge saarede. Magnus reiste
tilbage til Tønsberg, og Sverre drog til Ljodhus (nu Gamla Lødøse)
i Vestergøtland.
Erling Skakke faldt i 1179 i slaget paa Kalvskindet ved
Nidaros.
I 1181 var Magnus Erlingsson en liden stund i Tønsberg,
før han reiste til Bergen, hvor han tabte slaget ved Nordnes.
Senere samme aar kom Orm kongsbroder til Tønsberg med mange
folk, for det meste til skibs; undertiden reiste de øst over Folden,
undertiden nord paa Agder eller til Vestfold, og paa begge sider
dræbte heklnnger og birkebeinerne folk for hinanden, hvor de
kunde komme til; men hekhingerne drog ikke ind til Oslo, hvor
Sverre var, og heller ikke kunde kong Sverre fare ud mod dem,
da han ingen skibe havde.
Magnus maatte i 1183 drage til Danmark, men i 1184 kom
han fra Konghelle til Tønsberg, hvor han fandt en god
modtagelse, og hvor der kom mange folk fra landet til ham; han
holdt thing og talte saaledes: «Det vil være Eder bekjendt, hvor
megen modgang og vaande vi har doiet i vor regjeringstid. Nu
vil jeg bede Eder om nogen hjælp til at gjenvinde riget, at I
igjen vil skaffe mig folk herfra, og til gjengjæld lover jeg, at det
ikke ret ofte siden skal være nødvendigt at paalægge Eder denne
udredsel. Det er ikke til at undres over, at man bliver kjed af
at ro leding med os, thi ofte lider vi megen skade; men da jeg
nu engang er kronet og salvet til at være konge over dette land,
tar jeg ikke for Gud bryde mine eder, som jeg svor, og jeg vil
søge at gjenvinde dette land med od og eg, saalænge livet
forundes mig, og landets mænd vil følge mig. Jeg ser jo ellers
nok den udvei for mig, som var mageligere og til mindre fare
for folk, nemlig at tage len af min frænde kong Valdemar.» Der
fulgte ivrigt bifald paa kongens tale, og alle sagde som med en
mund, at de vilde tjene og følge ham; de sagde, det var bedre
at dø med ham, den rette konge, end tjene denne præst Sverre,
som ingen æt havde til at være konge. Tønsbergmændene skaffede
ham et langskib, vel bemandet med bymænd. Kongen blev der
en halv maaned og for saa nordefter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
