Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
deles de birkebeiner, de fandt. Hide vilde maaske være sluppen
derfra med livet, hvis ikke en omlober i baglernes flok ved navn
Hviting omsider havde opdaget hans skjulested. H"ide gav ham
en guldring for, at han ikke skulde røbe ham, og han lovede
godt, men ikke desto mindre sagde han det til de første bagler
han stødte paa, og Hide blev da greben og dræbt. Ved dette
overfald dræbtes ialt henved 50 birkebeinere, hvoraf mange var
hirdmænd. Endnu samme dag forlod Sigurd jarlssøn byen. Da
Sverre kom, var han allerede borte.
Indbyggerne i Viken havde altid været fiendtlig sindede mod
Sverre, og han havde ofte ladet dem undgjælde derfor; han
udskrev i løbet af vinteren 1199—1200 en ny leding, saaledes at
der af hver lide (samling af gaarde) skulde stilles en mand, og
desuden udredes et skippund mel og et naut. Dette ledingspaalæg
faldt høist ubeleiligt og vakte almindelig knur rundt om i Viken,
hvor bønderne lagde raad op om et almindeligt opror. Det var
storbønderne og de mest anseede mænd, som stod i spidsen for
oprøret, i hvilket forøvrigt hele befolkningen lige østenfra
Svinesund, paa Romerike, Vestfold, Grenland og i Telemarken m. m.,
saavel som byen Tønsbergs borgere deltog. Det aftaltes, at
bønderne hver i sit landskab paa en og samme dag skulde dræbe
de kongelige sysselmænd, som var tilstede iblandt dem, og derpaa
alle tilsammen rykke væbnede mod kongen i Oslo. Skjønt
deltagerne var saa mange, lagdes dog alle disse raad saa hemmelig,
at kongen og hans mænd ikke fik nys derom, for oprøret kom
til udbrud ; den förste aftale var endog gjort paa et mode,
hovedmændene holdt i Hallvardskirken i Oslo, altsaa næsten under
kongens egne øine. Dette viser, hvor almindelig hadet mod Sverre
har været i disse egne. Paa den bestemte dag (onsdag den I ste
marts 1200) dræbtes sysselmanden Benedikt med hele sit følge i
Tønsberg, Olav Smjørkoll med sine mænd paa Varna (Rygge), Peter
Lukasbroder, selv niende, i Aamurd (Borge i Smaalenene) og
endnu flere, hver paa sit sted; paa veiene, som forte til byen,
sattes der vagter, forat ingen efterretning derom skulde komme
til Oslo.
Da bønderne saa drog mod Sverre i Oslo, blev de slagne
paa isen der og i Akershagen, det vil sige der, hvor Kristiania nu
ligger.
Tonsbergmændene og alle sjøbyggerne, som ogsaa var med
i dette opror, var komne paa skibe indover fjorden og landede
ved iskanten, vistnok udenfor Hovedøen, og gik op der ; det var
en talrig og vel rustet hær af husbønder og kjøbmænd fra
Tønsberg. De søgte ind over isen og mente, at de andre vilde bie,
til de kom. Da birkebeinerne saa denne fylking, vendte de sig
ud mod den. Kongen sagde: «Her har vi nok igjen nyt arbeide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
