- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
427

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

427.

og der bliver nu ikke lang stund imellem. Lad os nu gaa imod
dem; dette er en langt mindre hob end den forrige, og de skal
have samme kjøbfærd som den, eller en endnu værre.» Han bød
lursvenden blæse sterkt; hæren drog da ud efter isen og for i
sterkeste fart, som om de havde havt ganske friske kræfter.
Tønsbergmændenes skare standsede og flokkede sig sammen ved
dette syn og ventede hjælp fra den hær, som bønderne havde
oppe paa Akershagen; men birkebeinerne gav dem ingen tid, løb
ind paa dem og gav dem slige hug, som de pleiede, saa at
tønsbergmændene blev liggende der de havde standset, saa tykt
som tang, der kastes op paa stranden, heder det i sagaen, men
de, som var igjen, tog tilbens. Det var meget snart forbi med
modstanden der. Birkebeinerne forfulgte de flygtende ud efter
isen og fældede mange af dem; thi de fleste af birkebeinerne
havde brodder, men de flygtende løb paa de bare saaler, og isen
var bleven glat af blodet. Kongen red nær ind paa dem og gav
hver mand, som han naaede, et spydstik, og saa gfav birkebeinerne
dem siden sin rest. Der faldt mange gode kjøbmænd, Svein
Sveitarskit, Sigurd Talge og mange andre. De øvrige flygtede til
sine skibe, men nogle løb op i Akershagen.

Da baglerne i 1200 af Sverre var tilføiet et nederlag i
Bergen, søgte de at sætte sig fast i Viken og gjorde Tønsberg
til sit hovedsæde, maaske fordi Slotsbjerget afgav et fortrinligere
værn end noget andet sted ved kysten. Befæstningerne her
synes tidligere at have været faa og ubetydelige, men at der
tidligere, i 1168, var befæstninger, sees af Saxos beretning.
Befæstningerne blev nu forøgede med to kasteller eller rettere
blokhuse, hvor en besætning kunde holde sig i længere tid, det ene
paa den nordlige, det andet paa den sydlige kant af bjerget,
dette sidste lige over veien, der førte op fra Laurentiuskirken.
Kastellerne var kun af træ, men fast byggede, og da de laa saa
høit, var det ikke let at sætte ild paa dem i hine tider, da man
endnu ikke havde ildvaaben.

Sverre kom til Tønsberg og saa straks, at her ikke for det
første var noget at udrette, da Reidar Sendemand laa i
befæstningerne paa bjerget med en betydelig styrke; han drog derfor
straks bort igjen, men sagde, idet skibene roede ud fra byen:
Saa glade, som I bagler nu er i bjerget, saa kjede skal I engang
blive af det».

Efter at Sverre havde straffet vikverjerne for deres opstand,
seilede han over Folden og ind i Grindholmsund (Vrængen)
mellem Nøtterø og Tjømø. Her flk han endnu samme aften høre,
at baglerne havde skaffet sig skibe i Tønsberg og var kommet
til et sund søndenfor Tønsberg, kaklet Havsteinsund. Kongen
roede straks videre gjennem Grindholmsund for at opsøge dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free