Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
429.
hjælp, lod han skjære en grav lige fra Vaagen (Kilen, som gaar
fra Byfjorden op mod Kjelle) og syd til Skeljasteinsundet (piren,
nu kanalen og besætte liele den indre kant med kraker
(palis-sader). Ved udgravning nedenfor Kjelleolien har man for en tid
siden fundet mulige levninger af pallissader, hvilke opbevares i
museet i Tønsberg. Sine skibe lod han sætte paa land og
forsyne; hele sit mandskab fordelte han i visse afdelinger og
anviste enhver deris bestemte sted. Saaledes fik gjesterne, der
havde Peter Støyper til hovding, sin plads anvist paa nordsiden
ved landeveien, der forte ned fra Frodeaasen (Kjelleaasen); de
tog endel huse nede i byen og flyttede dem op paa hin plads,
som siden blev kaldt Gjestebakke. Kongen havde selv
sædvanligvis sit kvarter i byen og mange af hans mænd med ham. Alt
var saaledes indrettet paa et langvarigt ophold og en formelig
beleiring; dog gjorde Sverre først et forsøg paa, om muligt, at
indtage bjerget med storm. Han ledede personlig et angreb fra
sydsiden opad kleven, medens gjesterne angreb det nordre
kastel. Birkebeinerne trængte tappert op lige under det søndre
kastels vægge, saa at de og baglerne endog kunde naa hverandre
med sine kesjer (spyd), men birkebeinernes stilling var dog altfor
ufordelagtig til, at de længe kunde holde sig der. Baglerne lod
stene og skud regne ned over deres hoveder, saa at hverken
skjolde eller staalhuer kunde modstaa det, og birkebeinerne
tumlede saarede ned ad kleven under baglernes jublen og haansord.
Det var øieusynligt, at intet lod sig udrette ved storm. Imidlertid
ønskede kongen at vide, hvorledes baglerne havde indrettet sig
paa bjerget, hvilket man ikke kunde se nedenfra, og en af hans
mænd paatog sig det farlige arbeide ved hjælp af sammenbundne
kirkestiger at klatre op til den høieste spids af St. Laurentii
kirkes taarn for fra denne, der ragede høiere i veiret end
bjergets overflade, at udspeide, hvad der foregik deroppe. Idet han holdt
fast i taaruknappen med begge arme, brugte han sine øine saa
godt han kunde, uden at lade sig anfegte af, at baglerne skjød efter
ham, og at navnlig to pile, Reidar selv afskjød, traf, den ene i
knappen, den anden mellem hans hænder, just som han slåp
taget for at gaa ned. Han berettede kongen, at baglerne havde
halet nogle skuder op paa bjerget og hvælvet den ene over deres
brønd, der var lidt nedenfor det nordre kastel, forat de uden
fare kunde hente vand. Kastellerne var opført af 4 hjørnestave,
medens indgangsdørene var låve nede mellem stavene. Sverre
benyttede sig af denne efterretning og lod længere ud paa hosten
i en belgmork nat en mand ved navn Svein Munke snige sig
op paa borgen, medbringende et tykt og langt taug, som han
uden at blive bemærket flk fastgjort om den ene af kastellets
hjørnestave, medens over 120 mand nedenfor holdt i den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
